Arkitektur og læring i akademiske forskningspraksisser

Temaet for denne artikel er de måder, hvorpå arkitektur ikke alene sætter rammer for praksis, men udgør et væsentligt element i læring i praksis for akademiske medarbejdere. Med udgangspunkt i eksempelmateriale fra nye universitetsarkitekturer diskuterer artiklen således læring i praksis for universitetsansatte forskere og undervisere. Eksempelmaterialet er hentet fra vores egne erfaringer med at arbejde i henholdsvis storrumskontorer og i mere eller mindre lukkede cellekontorer på de nyindrettede universiteter Københavns Universitet på Amager og Aalborg Universitet i København. Formålet med eksempelmaterialet er at sætte nogle rammer for at diskutere, hvordan akademiske læreprocesser i praksis kan forstås i et samspil mellem individ, kontekst og arkitektur1. Eksempelmaterialet vil således blive brugt som illustrativtmateriale for diskussion af samspillet mellem læring, praksis og arkitektur, idet vi er interesserede i at belyse, hvordan arkitektur kan forstås som et medkonstituerende element i læreprocesser – forstået i et praksisteoretisk perspektiv.