Dannelse og didaktik i vuggestue og dagpleje

Artiklen bidrager med perspektiver på en didaktisk tilgang til dannelsesbegrebet med særligt henblik på teori og praksis i og omkring vuggestue og dagpleje. Den kontinentale didaktiktradition handler om pædagogikkens mål, midler, indhold og kriterier for dette indhold med henblik på alsidig personlig udvikling/dannelse. Didaktik kan derfor forstås som læren om dannelsens indhold. Teoretisk trækkes der på kritisk didaktik (Broström, 2012b; Klafki, 2005) og postmoderne pædagogiske perspektiver (Biesta, 2012; Dahlberg & Moss, 2005; Dahlberg, Moss & Pence, 2007). Empirisk grundlag er erfaringer fra didaktiklaboratoriet i aktionsforskningsprojektet Barnet i Centrum (2012-2014), som er et storskala-forskningsprojekt med deltagelse af dagplejere, pædagoger, ledere og konsulenter fra i alt 18 danske kommuner. I artiklen argumenteres der for begrebet situationsbevidsthed som en mulig didaktisk kategori, med inspiration fra både kritisk didaktik og postmodernisme. Som en del af denne diskussion peges der på, at didaktik og dannelse hænger sammen, og begreberne epoketypiske nøgleproblemer, selvbestemmelse,medbestemmelse og solidaritet sættes i forhold til praksis med det 0-3-årige barn. Dannelse forstået som barnets alsidige personlige udvikling (individuel skabelse) bliver under indtryk af ovenstående begreber i diskussionen af begrebet situationsbevidsthed udfordret af perspektiver, der i stedet vægter relationer og kontekst (dannelse som fællesskabelse).