Lærere vejleder lærere – mellem fordybelse og forstyrrelse

I artiklen diskuteres nogle af de udfordringer, som faglige vejledere står over for, når de skal igangsætte en fælles fagdidaktisk opmærksomhed i vejledningen af kolleger. Artiklen tager udgangspunkt i en større interviewundersøgelse med faglige vejledere i folkeskolen, som fortæller noget om, hvordan de selv oplever deres funktion og rolle. Undersøgelsen peger på nogle af de centrale udfordringer, der er, af både strukturel og kulturel karakter, for overhovedet at få skabt rum for en dyb kollegial vejledning om fagdidaktiske problemstillinger. Det drejer sig særligt om tid og opgaveprioritering, vejledernes synlighed i hverdagen og bekymringen for at være for styrende, så det risikerer at gå ud over tilliden i de kollegiale relationer. Det handler i høj grad også om, at opmærksomheden ofte retter sig mod, hvor brugbart udfaldet af vejledningen er, og at vejledningen derfor ofte bærer præg af at være rådgivende mere end at være ”egentlig” vejledende og undersøgende. Derudover ligger der i orienteringen mod brugbarhed den risiko, at vejledningen kan virke forstyrrende for kolleger, hvis den netop ikke viser sig at være direkte brugbar i undervisningen.
52,50  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato08 jun. 2018
Sprogdan
ISBN pdf9788771853261