Dansk Pædagogik i russisk optik

Dansk pædagogik hviler på traditioner fra reformpædagogikken, hvor æstetikken, demokratiet og den personlige frihed spiller en central rolle. Med udgangspunkt i sådanne traditioner er udviklet pædagogiske metoder med vægt på lighed og individuel ekspression. Samtidigt repræsenterer disse tilgange øjensynligt en række svagheder i forhold til at fremme børns kunstneriske fordybelse og tekniske færdigheder. I artiklen undersøges de pædagogiske potentialer og begrænsninger gennem en sammenligning med russiske tilgange. Der tages udgangspunkt i et mangeårigt samarbejde og kulturmøde mellem kunstnere, undervisere, institutionsledere, politikere og pædagoger i henholdsvis Sct. Petersborg og Slagelse. Desuden inddrages en empirisk undersøgelse foretaget i Sct. Petersborg i efteråret 2017, hvor målet var, via interview, observation og samtale, at samle op på de mange års samarbejde mellem danske og russiske aktører og indfange de to kulturers særlige tilgange til kunst, æstetik og demokrati.