De interpersonelle betingelser for den kommunikative udvikling og omvendt

Følgende artikel tager udgangspunkt i en udviklingspsykologisk forståelse af nogle af de centrale milepæle på barnets vej ind i det kommunikative univers. Der tages udgangspunkt i de aspekter, der fordrer, at menneskets sprog af natur er et interpersonelt redskab. Selvom mennesket synes at være født med nogle særlige egenskaber, der gør det muligt at udvikle et sprog, beror udfoldelsen af mange af disse egenskaber på nødvendigheden af at være en aktiv aktør i et socialt fællesskab. I artiklen redegøres der for forholdet mellem kommunikation, socialt samvær og kultur inden for rammerne af Vygotskys og Tomasellos teoretiseringer.Til sidst rundes af med en gennemgang af nogle af de implikationer, der følger af at opvokse med et svagt sprog, og mulighederne for en intervention, der tager udgangspunkt i det interpersonelle, illustreret med dialogisk læsning.