Relationel velfærd er fremtidens velfærd

De nuværende parametre i debatten om vores velfærdsreformer er utilstrækkelige. Et vedholdende fokus på økonomi og udgifter har forplumret de systemiske udfordringer, som efterkrigstidens velfærdsinstitutioner står over for. Selvom udfordringerne er forværret af finanskrisen, stikker de dybere end som så, da de lige så meget handler om kultur, systemer og relationer, som de handler om penge. Set ud fra de familier, der er mest afhængige af velfærdsstaten, kan vi danne os et bedre billede af problemet, og det har jeg sat mig for at beskrive i denne artikel. Vi må begynde med at forestille os at der skal skabes plads til nye modeller og metoder. Jeg vil argumentere for, at vi bør fokusere på at forstå og udvikle nye velfærdsmodeller på fem afgørende måder i stedet for at debattere, hvordan vi holder liv i de aldrende systemer, som vi har nedarvet fra efterkrigstiden.