Hvis det hjalp at råbe

hvis det hjalp at råbe eller jeg kunne suge hindublodet frem af din pande hvis silkeormene spandt et flyvende tæppe og vi opfandt hinanden hvis dit blod frøs og smeltede og frøs og smeltede og tog mig med i faldet hvis dine øjne kunne se, hvis blot min hånd kunne kærtegne din første erindring Uddrag af bogen du som holder ud nøgen i løgnenes skov som under kundskabens træ blandt rådne æbler græder dine spørgsmål i søvn du som søger ødemarkens længsler og drømmer drømme fra havets bund du der kender en nærhed der ikke tager afstand og flager den virkelighed der overgår sig selv du som taler vindenes sprog men intet har at sige og som holder dit fødselsskrig tilbage på hvileløshedens vej søgende det snorlige perspektiv over horisontens krumning du jeg tillader mig at kysse din sjæl Om forfatteren “Digte hænger på træerne,” siger Benny Frits Andersen på vej ud i skoven. “Intet står her så tydeligt tegnet som det guddommeliges usynlighed.” Skridt for skridt med hænderne i lommen, vinden kalder, og dér danser digtene bevidsthedens elegance.