Rejsende i kognition, pædagogik og fænomenologi

Da jeg endnu var ung og fagligt uerfaren, blev jeg i min første ansættelse nærmest kastet ind i fagområderne kognition og pædagogik som lærer for motorisk handicappede børn med cerebral parese. Jeg havde lige fået mit certifikat til at måtte undervise, men jeg var helt blank og uden nogen form for erfaring for dette særlige specialpædagogiske felt. I en kombination af samspil med en konstruktiv leder, erfarne lærere og terapeuter samt en videreuddannelse til talepædagog kom der efterhånden styr på undervisningen. På uddannelsen havde jeg det store held at møde Jytte Jordal, som efter besøg hos Luria i Moskva, var optændt af et flammende engagement (Jordal, 1976, 1982 og 2002); og jeg var yderst modtagelig for de nye indsigter om undervisning af mennesker med cerebrale vanskeligheder. Lurias kvalitative tilgang med baggrund i hans egne erfaringer med hjernekirurgi, som han selv omsatte i undersøgelsesmetodikker og genoptræningsprogrammer, blev et meget inspirerende bekendtskab.