Mundtlighed og dialog som en didaktisk opmærksomhed

Det er mit håb, at denne artikels oversigt vil kunne danne afsæt for en kollegial didaktisk opmærksomhed på undervisningens centrale element: dialogen. Jeg vil i denne artikel fremlægge noget af det mest centrale, der sker i undervisningslokalet, nemlig mundtlighed og dialog mellem undervisere og elever om et indhold. Det er et vigtigt redskab at kunne stille forskellige typer af spørgsmål, hvis man som lærer vil praktisere dialogisk undervisning med en mundtlig faglighed for øje. Nogle bestemte typer af spørgsmål vil kunne understøtte en åbning af dialogen. Andre spørgsmål vil lukke af for dialog. Nogle spørgsmål kan fremme refleksion hos eleverne til forskel fra de spørgsmål, hvor læreren tjekker elevernes forståelse. Allerede i læreruddannelsen bør de studerende indskærpes betydningen af at kunne arbejde didaktisk med spørgsmål i den dialogiske undervisning. Det er ikke nok at have viden om dette. Det skal praktiseres og øves mange gange, før det beherskes. I artiklen profileres principperne ved dialogisk undervisning, fordi dialogisk undervisning tilsyneladende kan udgøre en forskel i forhold til elevernes engagement i undervisningen. Artiklens ambition er dels at opridse viden fra feltet samt at påpege, hvorfor dialogisk undervisning er et væsentligt område at forske mere i, og er af yderste relevans for lærere og læreruddannere.
52,50  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato08 jun. 2018
Sprogdan
ISBN pdf9788771853315