Inkluderende fællesskaber og lederskab

Det er artiklens primære hensigt at diskutere inklusionsbegrebet igennem en systemisk optik. Med systemisk refererer vi her til Post-Milano-traditionens fortolkninger og praksisser (Boscolo, Ceccin, Hoffman & Penn, 1987) udviklet på basis af Batesons (1972) arbejde. Yderligere byg-ger vi på den sproglige drejning med reference til socialkonstruktionismen (Gergen, 1994) og Rorty (1979; 1989; 1999) samt Narrative praksisser (White & Epston, 1990). I behandlingen af inklusionsbegrebet vil artiklen tage fat om dualismen, som udtrykker forholdet mellem det, som er ekskluderet og det, der som modsætning er inkluderet. I arbejdet med denne modsætning diskuteres den centrale pointe, at grænser mellem, hvad der er ‘indenfor’ og ‘udenfor’ ikke er grænser, der refererer til noget i vores omverden, men i stedet er vores egne frembringelser og dermed udtrykker grænser i vores egen fantasi og sprogpraksis.