Download pdf
Download uddrag

At forandre verden

En læsning af Platons politiske filosofi i Staten

Filosofferne skal til magten, familien afskaffes, og digterne skal ud af staten. Sådan læser mange Platons Staten. Men bogen kan læses helt anderledes: Politisk styre skal være fornuftigt, slægtsforhold og køn har ingen betydning i det politiske liv, og kunst og litteratur er afgørende for opdragelsen.

Platon er ikke imponeret af demokratiet, og han er temmelig bekymret for retfærdighed og anstændighed i en verden, hvor penge og individualisme regerer. Samtidig er han bekymret for muligheden for at leve et godt liv, hvis opdragelse og oplysning ikke er statens væsentligste opgave. Et bedre samfund kan nemlig kun realiseres af bedre og klogere mennesker.

At forandre verden præsenterer en læsning af Platons indflydelsesrige værk og perspektiverer til senere politisk og pædagogisk filosofi. Inspireret af kritisk teori, Marx og Freud undersøger Anne-Marie Eggert Olsen Staten og dens grundproblem: Hvis samfundet er menneskeværk, men mennesker er produkter af samfundet, hvordan kan forholdene så blive anderledes og bedre?

At forandre verden er den første danske filosofiske kommentar til Staten.

374,95  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal504
Udgivelsesdato05 jan. 2018
Sprogdan
ISBN trykt bog9788771844009
ISBN pdf9788771844016