Om forfatteren

Gustav Johannes Wied (6 March 1858 – 24 October 1914) was a Danish writer.

Gustav Wied was born in Branderslev near Nakskov as the fifth of eleven children by Carl August Wied and Catha Wied.

He is generally known as a satirical critic of society in his time and he deliberately used his writing talents to expose the establishment, bourgeoisie and ruling class. The government had him imprisoned for 14 days in 1882 for a short story published in a newspaper. Wied wrote novels, short stories, poems and plays (including several satyr plays).

His best-known work is the novel Livsens Ondskab (1899), depicting life in a small provincial Danish town. The story revolves around customs official Knagsted, a red-bearded satyrical Diogenes, who openly ridicules the hypocrisy of the snobbish bourgeois inhabitants, and Emanual Thomsen, a tragic struggler, trying to obtain the funds needed to regain his ancestral farm. In the sequel Knagsted (1902), Wied let Knagsted comment on the contemporary fashionable society in the Bohemian spa resort of Karlsbad (Karlovy Vary).

Wied eventually lost popularity and fell ill, suffering from severe stomach aches. Badly affected by his condition and despondent, he committed suicide with an overdose of potassium cyanide in 1914.

The Gustav Wied Society was established in 1938 with the purpose of publicizing knowledge about Gustav Wied and his literary legacy.

Læs uddrag
Læs
Lyt til uddrag
Lyt

Slægten

I Slægten centreres historien om den fede, dumpt brutale og moderbundne baron Helmuth von Leunbach, der overtager det fædrene gods, vanrøgtet gennem et par generationer. Hans mor, enkebaronessen, må forlade godset og flytte på aftægt, da han gifter sig med den forfinede, fraskilte Alvilda Raskowitz, der desperat søger efter forsørgelse for sig selv og datteren Karen. En mesalliance, der udvikler sig til et faretruende trekantsdrama, da Alvilda indleder en affære med sin fætter, den dekadente grev Scheele, hvis åndfulde væsen afspejler sig helt ud i hans navn. Romanens dramatiske højdepunkt indtræffer ved høstfesten, hvor baronen ude af sig selv af jalousi og raseri brænder de to elskende inde. Bagefter nages han af skyld og anger og er ved at gå til bekendelse for at „lide sin Straf“, da hans magtfulde mor igen tager over på godset og sætter ham på plads. I nietzscheanske stanzer afsværger hun hans „Plebejermoral, Bondemoral, Malkepigemoral“ til fordel for en aristokratisk radikalisme og herremoral, der „laa uden for Loven“. Wieds roman skriver sig op imod Karl Gjellerups samtidige på en gang dekadent farvede og moralsk opbyggelige jalousiroman Møllen (1896), hvor mølleren udleverer sig selv til straf efter at have taget livet af sin elskede og hendes elsker. I Slægten er der ingen nåde hos „den gamle Naade“, baronens magtfulde mor, der tager sin dranker og mordbrænder af en søn i skole og i favn og fælder dommen: „Skidt Slægt! mumlede hun. – Raadden Slægt! Ingen Rygrad! Levet for længe!“ (Dansk Litteraturs Historie)
56,25  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato01 jan. 2016
Sprogdan
ISBN epub9788740442069
ISBN lydbog9788771629910