Forandringer af ’universitet’ gennem nybyggeri?

Bygninger til at huse offentlige institutioner som skoler, gymnasier, universiteter og psykiatriske hospitaler er i en årrække blevet tillagt kulturforandrende potentiale af både arkitekter, skoleledere og politikere i deres søgen efter at fremtidssikre disse. Således bruges nybyggeri i stigende grad i strategisk øjemed. Med Københavns Universitets campusbyggeri fra 2013 beliggende i Njalsgade på Amager som case ønsker jeg med denne artikel at zoome ind på, hvilke forestillinger om ‘universitet’ der præger talen om byggeriet, og reflektere over, hvordan bygningen – programmeret til at udgøre rammen om særlige aktiviteter og liv – tager sig ud, tænker studerende og ansatte, og måske over tid er med til at omforme ‘universitet’. Artiklen trækker på den franske sociolog Henri Lefebvre og hans begrebsliggørelser af den sociale produktion af rum. Der er tale om et indledende studie, hvorfor artiklen primært baserer sig på et interview med chefen for campusbyggeriet, rumobservationer og diskursive arbejder fra Københavns Universitet om studie- og undervisningsmiljøet på universitetet.