Fra simpel til transformativ rationalitet

Og tilbage igen

Ledelse indebærer at finde rationelle løsninger på paradoksale problemer og vilkår. Rationalitet vil her sige, at vi forpligter os på at give en begrundelse for vores handlinger, ligesom vi fordrer og lytter til andres begrundelser. At sige, at man udøver ledelse, men ikke er rationel, er at slå sig selv for munden. Det er en praktisk selvmodsigelse. Ligesom hvis man hævder at spille skak, men blot flytter vilkårligt rundt brikkerne og ignorerer modstanderens undrende forsøg på at få spillet ordentligt i gang. Men rationalitet kan udfolde sig på forskellige niveauer. Den simple rationalitet sammenkæder midler med givne mål – kausalt såvel som værdimæssigt. Den reflekterede rationalitet forsøger at overskue de forskellige kontekster for fortolkning af mål og midler – og den drømmer om at kunne tænke sig frem til en balance eller prioritering imellem dem. Når det reflekterende forehavende indser sine begrænsninger, kan det give plads for den transformative rationalitet, som er en basal åbenhed over for det nye, der opstår i sammenstødet mellem de forskellige kontekster.
52,50  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato29 mar. 2013
Sprogdan
ISBN pdf9788771851229