Israel 1948-2015

En bog om Israels historie fra zionisternes første verdenskongres i 1897 og Palæstinamandatet i mellemkrigstiden over landets oprettelse i 1948 til parlamentsvalget i 2015.  

Bogen handler især om forholdet til de arabiske naboer og de mange krige. Men det er samtidig en fortælling om et ungt land, der forsøger at skabe en nationalstat for det jødiske folk; et folk der på trods af fælles religion har baggrund i mange forskellige kulturer og traditioner, hvilket også har skabt – og stadig skaber – kontroverser internt i landet.

Forfatteren slår fast, at Israel/Palæstinakonflikten ikke kun handler om religion, men i lige så høj grad kan ses som en territorial konflikt upåagtet religiøse tilhørsforhold.

I bogen gennemgås landets stormombruste historie fra Theodor Herzls første tanker om et zionistisk hjemland til i dag. Hertil kommer temakapitler om Israels forhold til Palæstina og til USA samt temabokse om væsentlige politikere i landets historie, værnepligt, uddannelsessystemet, kibbutzer og meget mere.Bogen er skrevet til historieundervisningen på stx og hf, men kan også bruges flerfagligt, f.eks. i større forløb om Mellemøsten.

Bogen indgår i serien his2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen på stx, hf og hhx. Som supplement til seriens bøger findes hjemmesiden his2rie.dk. Her har hver bog i serien sin egen del med kildetekster, litteraturlister, links med mere. På hjemmesiden findes også sider om historisk metode og kildekritik.

David Jano er cand.mag. i Moderne Mellemøststudier fra Syddansk Universitet. Han er en ofte brugt ekspert i Israel og Mellemøsten i danske og israelske medier. David har været fast blogger for Jyllands-Posten og skriver i dag for religion.dk og underviser om Israel og Mellemøsten på Folkeuniversitetet i København.
175,94  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal123
Udgivelsesdato25 aug. 2015
Udgivet afFrydenlund
Sprogdan
ISBN trykt bog9788771184938