Organisationskultur er en illusion

Kultur er ikke kun et samfundsmæssigt og etnisk anliggende, men et fænomen, der i dag kædes naturligt sammen med organisationer, ledelse og arbejdsliv. Enhver virksomhed må besidde en “kultur”, ledere arbejder “kulturelt”, og opgaver og beslutninger løses med afsæt i “organisationskulturen”. Kulturbegrebet bruges almindeligvis, når vi taler om symboler, normer, værdisystemer og principstyrede handlinger, vi deler i hverdagen. Så hvorfor skulle en virksomhed ikke også besidde disse træk? Som ledere og medarbejdere overbeviser vi hurtigt hinanden om, at svaret er indlysende: Er forretningen i en produktiv og god kadence og medarbejderne i trivsel, må kulturen antageligt være sund. Omvendt må besværlige forandringsprocesser og interne konflikter være tegn på, at organisationskulturen er i ubalance eller i fare for at erodere. En samlende organisationskultur synes umiddelbart nyttig at arbejde sig hen imod. For en sådan enhedskultur må jo forventes at kunne etablere et fælles sigte på tværs af ellers uforenelige fagligheder eller afdelinger?