Download pdf
Download uddrag

Teoretisk Vandhygiejne

Klassisk lærebog fra 1994. Teknisk hygiejne er et udpræget tværfagligt fag. Det er faget, hvor der er brug for hydrologi, hydraulik, hydrodynamik, kemi, kemiteknik, mikrobiologi, teknisk biokemi, epidemiologi, m.v. Faget teknisk hygiejne opstod som en konsekvens af kolera-epidemierne, som hærgede Europas byer i 1850' erne og som tydeligt viste nødvendigheden af ordnede vandforsynings- og kloakeringsforhold i moderne bysamfund. Den første forelæsning på Polyteknisk Læreanstalt i faget teknisk hygiejne fandt sted den l. februar 1865. I forrige århundrede var de tekniskhygiejniske problemer en væsentlig drivkraft i udviklingen af den grundlæggende hydraulik, men siden har teknisk hygiejne i stor udstrækning udviklet sig på et empirisk grundlag og har i sin praktiske udfoldelse været meget præget af traditioner. Det har været et internationalt fænomen, at teknisk-hygiejnisk praksis i længere tid kun i ringe omfang har været påvirket af en rivende teoretisk udvikling inden for beslægtede fagområder, f.eks. hydrologi, avanceret hydraulik, hydrodynamik, kemisk og biologisk reaktionskinetik, m.v. - til trods for at denne udvikling kan finde umiddelbar anvendelse inden for teknisk hygiejne. Denne lærebog i teoretisk vandhygiejne er et led i bestræbelserne på at udbygge det teoretiske grundlag for teknisk hygiejne med hensyn til vandkvalitet. Bogen samler de grundlæggende teorier, som er fælles for problemer vedrørende vandforurening og problemer vedrørende vandrensning.
185,62  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave1
Trykt sideantal452 Sider
Udgivelsesdato06 feb. 2013
Sprogdan
ISBN pdf9788750210566