Bevægelse og mening

Inden for filosofi og læringsteori har man længe interesseret sig for, at erkendelse og læring ikke alene kan opfattes som mentale processer, men at menneskets kropslige væren i verden tillige har betydning for den måde, vi oplever og erfarer omverdenen. Det er gennem vores sanser, at vi har adgang til verden. Interessen for en fænomenologisk forståelse af kroppen i pædagogiske forsknings- og praksismiljøer er gennem de senere år blevet suppleret af evidensbaseret forskning om, at fysisk aktivitet ikke blot fremmer fysisk sundhed, men også trivsel og læring (Pedersen et al., 2016). I et videnskabsteoretisk perspektiv dækker det over en bevægelse fra overvejende kropsfænomenologiske teorier til sundhedsvidenskabelig evidensforskning. Kropslighedsbegrebet er i denne sammenhæng blevet erstattet af et begreb om fysisk aktivitet, der defineres som enhver aktivitet i skeletmuskulaturen, der øger energiomsætningen.