Om forfatteren

Jørgen Koch (jko@innovate.dk), f. 1963, er en meget erfaren underviser og udvikler, der har haft egen virksomhed i it-branchen i mange år. Ud over at undervise i it har han blandt andet oversat en lang række it-fagbøger og udviklet kursusmaterialer til alle de førende programmer på markedet. Jørgen bruger sin store faglige viden og sit engagement iblandet humor som en bevidst del af indlæringsprocessen til at undervise på mange forskellige niveauer, og hans erfaring som flyveinstruktør gør, at selv svært forståeligt materiale bliver præsenteret på en letbegribelig måde.

Jørgen startede sit it-liv med Commodore 64 tilbage i sine unge teenageår og hoppede med på pc-bølgen, da denne startede i begyndelsen af 80'erne. I starten af 90'erne helligede han sig sin it-virksomhed på fuld tid med fokus på udvikling og undervisning.

Nærmest ved et tilfælde faldt han over udvikling af kursusmateriale til både egen og ekstern brug, da mange kursuscentre brugte kursusmateriale af meget blandet kvalitet, og har siden skrevet et utal af titler, der er udkommet både i ind- og udland.

Jørgen har også udviklet en del større Office-applikationer til bl.a. projektstyring, risikostyring, utallige analyseprogrammer m.v. til en lang række internationale virksomheder og offentlige institutioner.

Han er således en alsidig herre, elsker at have mange bolde i luften, og bruger en del af sin sparsomme fritid på at skyde konkurrenceskydning og køre motorcykelrally i Afrika, når der er tid og overskud til dette.

Læs uddrag
Læs

Arbejd smartere med Office 365

Få en visuel indføring i Microsofts nye og smarte tjeneste Office 365, som giver dig adgang til Office-programmerne (herunder Outlook, Word, Excel og PowerPoint) på abonnementsbasis. Med Office 365 har du også mulighed for at arbejde i "skyen" med OneDrive, og programmerne er blevet langt tættere integreret. Det skal du selvfølgelig udnytte, og det hjælper vi dig med.

I hæftet vil du først få en grundig introduktion i, hvordan Office 365 adskiller sig fra tidligere udgaver af Office. Det handler først og fremmest om måden, man køber programmerne på, den tætte integration mellem de enkelte programmer og de mange funktioner, der går på tværs af programmerne. 

Herefter gennemgår vi både Outlook, Word, Excel og PowerPoint i et letforståeligt og tilgængeligt sprog, så du bliver mere fortrolig med arbejdet i applikationerne. Undervejs er der inkluderet masser af tips og tricks, som sikrer, at du får mest muligt ud af alle de smarte funktioner i Office 365-programmerne.
99,00  DKK
Pdf & Epub
Inkl. online adgang
Udgave1
Trykt sideantal92
Udgivelsesdato14 sep. 2017
Udgivet afForlaget Libris
Sprogdan
ISBN trykt bog9788778539076
ISBN pdf9788778539083
ISBN epub9788778539090