Lyt til uddrag
Lyt

Fremkaldt

Susse Wold har selv ført pennen i Fremkaldt, som er et erindringsværk og samtidig en skildring af skuespillerens helt unikke måde at møde verden på. Enhver kender Susse Wold fra store roller på teater og film, og bogen er et glædeligt gensyn med mange forestillinger, hun har spillet og de kulturpersonligheder, hun har mødt.

Fremkaldt er imidlertid andet og mere end et tilbageblik. Det er en fortælling om, hvad og hvem der har formet Susse Wold som menneske, og et nærbillede af de oplevelser, der har krævet ekstra styrke og lærdom, for at hun har kunnet bevæge sig videre i sit liv. 

Bogen handler altså om Susse Wolds liv - i lyst og nød. Om højdepunkterne og de vanskeligste ting. Lys og mørke. Barndom, voksenliv, kærlighed, succes, fiasko, sygdom, venskaber og mærkedage. Hun fortæller om sit arbejde i AIDS-Fondet gennem 23 år, og hun tager læseren med til sydhavsøen Hawaii, som har fået en overvældende betydning i hendes liv, fordi hun dér har mødt flere af sit livs klogeste lærere. 

Bogens titel Fremkaldt har hun valgt, fordi den har flere betydninger. En skuespiller bliver fremkaldt, når en forestilling på teatret er forbi. Et fotografi bliver fremkaldt, så det forvandles fra et negativ til et positiv, og billedet kan ses klart. På samme måde har Susse Wold brugt sit liv til at blive fremkaldt som sig selv.
131,25  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave4
Trykt sideantal376
Udgivelsesdato20 nov. 2018
Sprogdan
ISBN trykt bog9788740052534
ISBN lydbog9788740052985