Læs uddrag
Læs

Kom tilbage, lille Sherba

Med digtsamlingen Kom tilbage, lille Sheba præsenteres danske læsere for første gang for en af Finlands største nulevende digtere, Sirkka Turkka. Turkka har skrevet lyrik i en menneskealder og nyder som noget sjældent for en lyriker både kritikersucces og folkelig popularitet. Hun modtog i 1986 Finlandia-prisen – Finlands vigtigste litteraturpris – for netop samlingen Kom tilbage, lille Sheba. Lille Sheba var en hund, en af digterens nærmeste venner. Sirkka Turkka har arbejdet som staldmester, og heste spiller ofte en central rolle i hendes poesi. Hus- og landbrugsdyr optræder hyppigt som symboler på livets skrøbelighed og død, men de bliver aldrig benævnt med ’den’, altid med ’hun’ eller ’han’. En hare, en hest, en hund og et lam er blandt de dyr, hvis død bliver dramatiseret. Landskabet, naturen og livets cirkel sætter sig som åbne sår i Turkkas poesi, men det er netop fra sårene, som hun skriver et sted i Kom tilbage, lille Sheba, at livet udspringer. Digtene er oversat af den erfarne finskoversætter Siri Nordborg Møller på et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Bogen og forfatteren introduceres i et forord af Martin Glaz Serup og Markku Paasonen.
33,75  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave
Trykt sideantal62 Sider
Udgivelsesdato02 aug. 2021
Udgivet afHoff & Poulsen
Sprogdan
ISBN epub9788793279520