Palliation og rehabiliterende palliation

Denne udgave af Palliation og rehabiliterende palliation henvender sig til sygeplejestuderende på grunduddannelsen og retter sig mod undervisningen i pleje og omsorg til den alvorligt syge og døende patient samt støtte til pårørende. Derudover er bogen relevant for alle sundhedsprofessionelle, der i klinisk praksis varetager plejen af mennesker med livstruende sygdom, og undervisere ved professionshøjskoler.   

 Lærebogens forfattere er uddannede sygeplejersker og har forskellige uddannelsesmæssige overbygninger i form af mastergrad, kandidatgrad og ph.d. De beskæftiger sig alle med palliation eller rehabiliterende palliation inden for undervisning, forskning, udvikling eller klinisk praksis. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde inden for palliation og rehabilitering er af afgørende betydning for patienter, pårørende og professionelle samt for studerende og elever, der er knyttet til det palliative område. Uanset hvor man arbejder med alvorligt syge og døende mennesker, er der brug for en professionsrettet tilgang med fokus på klinisk beslutning og klinisk lederskab inden for pallierende pleje og omsorg.  

 Kapitlerne bygger på såvel forsknings-, udviklings- som erfaringsbaserede viden. Hvert kapitel formidler teori og faktuel viden, og mange af kapitlerne indeholder en case, som analyseres af forfatteren. Analysen skal vise den kompleksitet, der karakteriserer klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i forbindelse med palliativ indsats og rehabiliterende palliation. Flere af kapitlerne afsluttes med refleksionsspørgsmål, der kan anvendes i såvel klinisk som teoretisk undervisning.   
328,08  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal332
Udgivelsesdato18 jun. 2021
Udgivet afGads Forlag
Sprogdan
ISBN trykt bog9788712059011
ISBN pdf9788712059028