Om forfatteren

Jørgen Koch (jko@innovate.dk), f. 1963, er en meget erfaren underviser og udvikler, der har haft egen virksomhed i it-branchen i mange år. Ud over at undervise i it har han blandt andet oversat en lang række it-fagbøger og udviklet kursusmaterialer til alle de førende programmer på markedet. Jørgen bruger sin store faglige viden og sit engagement iblandet humor som en bevidst del af indlæringsprocessen til at undervise på mange forskellige niveauer, og hans erfaring som flyveinstruktør gør, at selv svært forståeligt materiale bliver præsenteret på en letbegribelig måde.

Jørgen startede sit it-liv med Commodore 64 tilbage i sine unge teenageår og hoppede med på pc-bølgen, da denne startede i begyndelsen af 80'erne. I starten af 90'erne helligede han sig sin it-virksomhed på fuld tid med fokus på udvikling og undervisning.

Nærmest ved et tilfælde faldt han over udvikling af kursusmateriale til både egen og ekstern brug, da mange kursuscentre brugte kursusmateriale af meget blandet kvalitet, og har siden skrevet et utal af titler, der er udkommet både i ind- og udland.

Jørgen har også udviklet en del større Office-applikationer til bl.a. projektstyring, risikostyring, utallige analyseprogrammer m.v. til en lang række internationale virksomheder og offentlige institutioner.

Han er således en alsidig herre, elsker at have mange bolde i luften, og bruger en del af sin sparsomme fritid på at skyde konkurrenceskydning og køre motorcykelrally i Afrika, når der er tid og overskud til dette.

Læs uddrag
Læs

Word 2016 for alle

Hæftet byder på en grundig gennemgang af alle basisfunktionerne, og du lærer brugerfladen godt at kende. Vi introducerer dig også for de nye spændende samarbejdsmuligheder i Word 2016, og for Microsofts cloud-tjeneste OneDrive (tidligere kendt som SkyDrive), hvor du gratis kan lagre op til 15 GB filer.

I Word 2016 er det blevet meget nemmere at arbejde flere sammen om den samme tekst på samme tid, så alle kan se de andres rettelser live. Vi introducerer dig også for Microsofts cloud-tjeneste OneDrive (tidligere kendt som SkyDrive), hvor du gratis kan lagre op til 15 GB filer.

Disse, og mange flere ting, gennemgås i dette hæfte. Du vil både lære Words grundlæggende funktioner at kende, og desuden have mulighed for at gå i dybden med flere af de mere avancerede funktioner.

Word er Microsofts tekstbehandlingsprogram, som du kan bruge til at skrive breve, rapporter, brochurer, invitationer, festsange i – ja, alt hvad der indeholder tekst. Dine dokumenter kan derudover også indeholde bl.a. diagrammer, tabeller, billeder og siden Office 2013 endda også video.

I Word kan du nemt samarbejde med andre ved hjælp af den nye revisionsvisning, indsætte billeder og videoklip direkte fra internettjenester som fx Bing, Flickr og YouTube, zoome ind på de forskellige objekter i dine dokumenter ved hjælp af objektzoom, bruge funktionen livelayout og justeringshjælpelinjer til at justere billeder og andet materiale, og endda åbne og redigere PDF-filer direkte i Word.

Inklusiv gratis online adgang til hæftet.
99,00  DKK
Pdf & Epub
Inkl. online adgang
Udgave1
Trykt sideantal96
Udgivelsesdato20 jan. 2016
Udgivet afForlaget Libris
Sprogdan
ISBN trykt bog9788778537614
ISBN pdf9788778537621
ISBN epub9788778537638