Vægdekorationer på danske herregårde

en kulturhistorisk og aktuel beretning

Mytte Fentz har skrevet denne rigt illustrerede gobelinbog som en hyldest til  den tekstile interiørkultur i Norden og det øvrige Europa. De vævede vægtapeter, med den stemning af pragt og rigdom der omgav dem fra omkring 1300 til 1700-årenes afslutning, nød stor anseelse og popularitet hos  konger, fyrster og andre potentater i hele Europa.   Dialogen mellem bogens  historiske og aktuel­le del, hvor atten danske og tre nu svenske her­regårde inddrages, afspejler de vidtfavnende kulturelle kontakter, som altid har eksisteret mellem Europas højeste kredse. Viden udveksledes her, men samtidig blev den indbyrdes konkurrence opretholdt for at demonstre­re individuel rigdom og magt.   I bogen diskuteres handel med gobeliner samt de kulturhistoriske impulser der inspirerede Nordens og Europas fyrstelige huse til at indlede et så kostbart projekt som at lade boligens vægge udsmykke med vævede tapeter, gyldenlædertapeter eller variationer af for­­skelligfarvede stofbaner af eksklusive damaskvævede silker.    

Mytte Fentz er cand.mag. i middelalder-arkæologi og etnografi  fra Aarhus Universitet, Moesgaard. Hun har publiceret fra begge fagområder, og har på Forlaget Rhodos tidligere udgivet det store værk  "The Kalasha – Mountain People of the Hindu Kush".
279,38  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal296
Udgivelsesdato01 feb. 2018
Udgivet afForlaget Rhodos
Sprogdan
ISBN trykt bog9788779990166