Pædagogisk ledelse er organisatorisk

Det er svært at modsige relevansen af en pædagogisk ledelse, selv om denne indholdsmæssigt fremtræder diffust, og det i øvrigt viser sig vanskeligt at påvise en egentlig effekt af pædagogisk ledelse. Men det bliver derfor tilsvarende vigtigt at udvikle pædagogisk ledelse til et dueligt begreb. Denne artikel argumenterer for, at pædagogisk ledelse må løfte blikket fra det pædagogisk specifikke til det organisatoriske, hvis pædagogisk ledelse skal lykkes med ambitionen om at kvalificere den pædagogiske opgaveløsning. Artiklen skaber sit analytiske afsæt med iagttagelsen af manglen på ledelsesbegreb i aktuelle forestillinger om pædagogisk ledelse – og bruger dette afsæt til at udfolde en mulig frugtbar forståelsesramme for pædagogisk ledelse i et organisatorisk perspektiv. Artiklen søger på denne måde at udfordre tænkningen om pædagogisk ledelse til analytisk at overskride sig selv, fra det pædagogisk-faglige til det ledelsesfaglige. Med artiklens begrebssætning af pædagogisk ledelse bliver det tydeligt, at pædagogisk ledelse ikke først og fremmest handler om pædagogiske ledere, men især om at få øje på dét, som allerede leder opgaveløsningen i den pædagogiske praksis: vante handlinger, etablerede forståelser, mønstre af mening og kulturelle logikker. Artiklen argumenterer på denne baggrund analytisk for, at pædagogisk ledelse må gøre sig stærk på sin organisatoriske forståelse for at kunne styrke sin indflydelse på den pædagogiske opgaveløsning og samtidig flytte sin opmærksomhed fra hvem, der leder, til hvad, der leder, i den konkrete opgaveløsning.
56,25  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave
Trykt sideantal
Udgivelsesdato06 okt. 2020
Sprogdan
ISBN pdf9788771854855