Skriv året rundt. Lærerens bog

Dette er en lærervejledning til danskundervisning fra 2. klasse.

Tilgang
Skriv året rundt er et kursus i faglig skrivning, hvor eleverne bliver bevidste om skriftlige genrer.

Serien kan anvendes fra 2. klasse, men opgaverne kan løses på mange niveauer, både i specialundervisningen og til børn og unge, der skal arbejde med dansk sprog og kultur. Eleverne skal tegne og skrive, finde ordkombinationer og nøgleord, beskrive, redegøre, fortælle, genfortælle og meget mere.

Skriv året rundt handler om begivenheder i kalenderåret. Eleverne får indsigt i, hvornår, hvorfor, hvordan og hvad vi fejrer i årets løb. Man kan begynde i januar, april, juli eller oktober.

Formålet med bøgerne er for det første at lære om årets gang og for det andet at lære at skrive i faglige genrer og at udvikle et større ordkendskab. Hver begivenhed i årets løb introduceres med en faktaboks med tilknyttede skriveopgaver.

Indhold
Lærerens bog gennemgår opgavetyper og de faglige genrers indhold og form:

  • den berettende
  • den informerende
  • den regulerende
  • den argumenterende
  • den instruerende.
115,62  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal24
Udgivelsesdato29 jan. 2013
Udgivet afAlinea
Sprogdan
ISBN trykt bog9788776077549