Læs uddrag
Læs

Kort & godt om LEG

Hvad er leg egentlig? Hvorfor og hvordan leger børn? Hvad betyder leg for børns psykologiske udvikling? Hvordan leger børn i dag?

KORT & GODT OM LEG giver svar på en lang række spørgsmål og hjælper læseren med at forstå og identificere de mange forskellige former for leg, og hvordan man kan skabe de bedste betingelser for børns leg. Voksne opfatter ofte børns leg som sødt tidsfordriv, men at lege kan være dyb alvor for børnene og er helt nødvendig for deres udvikling. Når børn leger sammen, lærer de bl.a. at begå sig socialt og håndtere udfordringer og konflikter.

Legen er et vigtigt fundament for børns udvikling og robusthed - også den farlige leg. Når der i dag er så mange sårbare og usikre unge, mener flere legeforskere, at det kan hænge sammen med, at den risikofyldte leg er dømt ude af børns legeliv. De voksne overvåger og er så fokuseret på sikkerhed, at børn i dag ikke får lov til at udforske verden på egen hånd.Bogen henvender sig til forældre, pædagoger, lærere, institutions­ og skoleledere, studerende, pædagogiske konsulenter og alle andre faggrupper, der beskæftiger sig med børns liv, leg og læring.

Om forfatteren:
Ditte Alexandra Winther-Lindqvist er ph.d.og lektor på DPU, Aarhus Universitet. Ditte har forsket i børns leg siden 2003 og interesserer sig for, hvordan forskellige former for leg udvikler fællesskab, venskaber, identitet, kreativitet og fantasi i børns liv. Ditte har de senere år arbejdet med eksistentiel udviklingspsykologi og ser legen som et eksistentielt projekt for børn.
210,94  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal144
Udgivelsesdato11 aug. 2020
Sprogdan
ISBN trykt bog9788771587852
ISBN epub9788771587869