Underretning som magtpraksis i relationen mellem stat, familie og barn

Artiklen søger at adressere dilemmaer vedrørende den professionelles udøvelse af magt og autoritet gennem en historisk analyse af grundene til indførslen af underretningspligt i Danmark. Hvad var årsagerne og begrundelserne for indførslen af underretningspligt, og hvordan kan disse ses i relation til nutidige diskussioner og begrundelser for underretningspligt? Empirisk bygger artiklen på historiske og juridiske kilder, der vil danne grundlag for en mikrohistorisk dokumentanalyse. Analysen vil blive perspektiveret gennem spørgsmålet om, hvordan sociale forandringer skabte ændringer i værdisættet for velfærdsprofessionelle – og her særligt inden for underretningsområdet. Den historiske analyse vil diskuteres ift. hvor de ambivalenser, der knytter sig til underretning som en praksis, ses som udtryk for velfærdsstatens intention om at ville ‘det gode’, men at dette gode samtidig er forbundet med selve den måde, hvorpå magten udøves i relationen mellem stat, borger og barn.
56,25  DKK
Køb Pdf (e-bog)
 
Udgave
Trykt sideantal11 Sider
Udgivelsesdato25 mar. 2020
Sprogdan
ISBN pdf9788771854282