Læs uddrag
Læs

PROGENY

En usædvanlig dreng kommer til verden. Noget umiddelbart anderledes er der ved denne dreng, og dertil har han usædvanlig meget fart på. Som uddannet astrofysiker og astrobiolog forlader han i en ung alder universitetet og påbegynder straks et storslået projekt tænkt til at vække opsigt og til at rejse nogle vigtige eksistentielle spørgsmål. Til den enorme opgave finder han sit særlige hold af videnskabsfolk, og samtidig indleder han et samarbejde med en biotekvirksomhed, der anført af en ung kvinde har speciale i genomforskning. De to forskere bliver draget af hinanden, og forholdet udvikler sig. Som projektet tager form, afsløres noget ganske uventet, som kommer til at så tvivl om projektets formål. Lyset rettes mod de to forskere og særligt mod manden, som bebuder en forandring, der er svær at håndtere. Det spidser til og får fatale følger. Men det er kun begyndelsen. Uddrag af bogen – Vil du ikke have en kop kaffe? Den drevne politiker hældte op i kopperne og bød en småkage. Max’ hjerte bankede og han mærkede varmen stige op om halsen. Irriteret på sg selv indså han hvor klodset han havde ført sig frem. Det var urutineret ikke at gøre sig ulejligheden, at komme lidt ind under pulloveren på ministeren, før han fik jappet et firkantet elevator-pitch af. Han tvang en slurk ned af den syrlige kaffe. Fra øjenkrogen blev han igen fanget af det dominerende billede i entreen. Han var ikke en af dem, der fnøs af Zallingers forsimplede rækkefølge af primater eller illustrationens utilsigtede og dog stædige associering til Darwins teorier. For den meget originale tegning havde i generationer formået at skabe interesse for evolutionslæren. Denne formiddag talte den særligt til Max selv. Han havde det som om, at hans forfædre stod og ventede på hans egen entre. Om forfatteren Claus Spanner Elmholt (f. 1966) har i mange år arbejdet i reklamebranchen som art director og kreativ direktør. Sideløbende har han forsøgt sig som billedkunstner og har i perioder fokuseret på det alene med udstillinger i ind- og udland. Romanen Progeny er hans debut som forfatter, hvori han får vendt flere store emner, som også optager ham. Ikke mindst videnskab, som forfatteren gløder for.
271,88  DKK
Køb Epub (e-bog)
Inkl. online adgang
Udgave1. ebogsudgave
Trykt sideantal667 Sider
Udgivelsesdato14 okt. 2019
Sprogdan
ISBN epub9788772186849