Vældige vande

5. Bind

I et køkken i en trøstesløs forstad til Stockholm sidder fem udvisningsdømte afrikanere. Da politiet lidt senere har stormet lejligheden, er en af dem død. Et andet sted i byen bryder en forkølet indbrudstyv ind i en lejlighed.
Disse to hændelser åbner op for noget, som kommer til at kaste en sygelig stank fra fortiden ind over A-gruppen – Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter – og især kriminalinspektør Kerstin Holm rammes af stanken. Langsomt tvinges hun til at se, hvad de sorte huller i hendes erindring skjuler.
I A-gruppen er man af flere årsager nødt til at arbejde sammen i uvante konstellationer, og det giver en vis usikkerhed, men også uventede resultater.
Vældige vande er femte bind i Arne Dahls mesterlige serie om A-gruppen.

»Suveræne Dahl. Historien er genialt skruet sammen og fortalt i Arne Dahls sædvanlige suveræne stil. Igen sættes det svenske samfund og ikke mindst dets udlændingepolitik under lup, og igen øser Dahl af sin store viden.«
- Kristeligt Dagblad

»Mysteriets mester … Arne Dahl er ganske enkelt en forrygende fortæller.«
- Ekstra Bladet

»En overmåde velskreven tour de force. Ja, der er dømt Dante. Og Proust og Kierkegaard, græsk mytologi og så selvfølgelig Bibelen. Og det er mageløst elegant gjort.«
- Politiken

»Sjældent har kriminallitteraturen budt på så stærkt et hold som den svenske forfatter Arne Dahls hovedpersoner, A-gruppen.«
- B.T.

Omslag ved Anders Timrén
Omslagsfoto ved Sara Arnald
105,58  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave4
Trykt sideantal375
Udgivelsesdato13 jan. 2011
Udgivet afModtryk
Sprogdan
ISBN trykt bog9788770535724