69kr

EPUB

Strindbergs stjerne

Af Jan Wallentin

Den øde arktiske is i slutningen af det 19. århundrede. Tre svenske polarforskere forsvinder efter en opsigtsvækkende ballonfærd med destination Nordpolen. Deres lig findes først 30 år senere. Hvad den unge fysiker Nils Strindberg og hans makkere døde af, er der ingen som ved med sikkerhed. Og kun få, der kender til det egentlige formål med den eventyrlige ekspedition. Kun få ved, at den unge fysiker Niels Strindberg i sin oppakning havde et kors og en stjerne af ukendt oprindelse.

Men hundrede år efter den eventyrlige luftfærd gør amatørdykkeren Erik Hall et både mærkeligt og gruopvækkende fund i en gammel mineskakt i nærheden af den svenske by Falun. Et lig som ingen savner. Da pressen efter et par dages intensiv bevågning får at vide, at det drejer sig om et dødsfald fra begyndelsen af det 20. århundrede, kølnes interessen. Men for Erik Hall, der fandt mere i minen end han fortæller politiet, bliver fundet skæbnesvangert - og dykkerturen hans sidste.

For i andre kredse vågner interessen nu for alvor. Forskellige lyssky organisationer og personer drages mod den lille flække i Sverige. Det rapporteres nemlig, at liget holdt et gammelt kors i et fast greb. Historikeren Don Titelman, der selv har mørke fortidsskygger hvilende over sig i skikkelse af sin gamle farmor, der kun med nød og næppe undslap nazisternes dødslejre, hører ved et tilfælde om korset. Og mod sin vilje befinder han sig pludselig i centrum af en hæsblæsende jagt ned gennem Europa - og gennem den europæiske krigshistorie - i jagten på den stjerne, som udgør den anden del af nøglen.

"Strindbergs stjerne" er en spændingsroman om hemmelig viden og menneskelig ondskab med mørke kapitler fra krigens og udryddelsernes århundrede.

Sider: 576 Sider

Udgivelse: 2011 November

ISBN: 9788702122510

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder