117kr

EPUB

Sprogets Vej til Sindets Fred, 2. rev. vej, nu med Dit og Dat

Af Klaus Kjøller

Bogen er en e-version af p-bogen med samme titel som udkom i
2010. ***

Alle nikker når man siger at sproget er en enestående
opfindelse. Men hva’ så? Sprogets revolutionerende muligheder er for mange bare
ordgas uden euforiserende virkning.

Men den tid er forbi nu. Nu kan enhver tage ”Sprogets Vej til Sindets Fred”. Denne
bog er for sproget hvad computerchippen er for tallene: Den geniale dims som
giver oldgamle tegn styrke til at gennembryde alle mure som i øjeblikket
begrænser menneskehedens eksistens.
***
Sprogets Vej begyndte som en sprog- og kommunikationsforskers
formidlende satire over bureaukratsprogets evne til at udglatte alt og pakke
det ind, samtidig med at bureaukraten – selv under kaotiske forhold – fremtræder alvidende og almægtig og altid spiller sorteper videre. Siden denne
spæde, satiriske begyndelse er Sprogets Vej vokset til et altomfattende
opbyggeligt tankesæt som nu bærer frø hos vandrere på Sprogets Vej verden over.

Sprogets Vej fører til ro, overblik, fred i sindet og livets
mening ved systematisk og målrettet at anvende nogle enkle, sproglige
teknikker. Du kan gå vejen alene, eller vandre med andre i et af de mange
tusinde vandrelaug på Sprogets Vej.

 
***
Sagt om tidligere udgaver:

 

”Bogen er en kreativ hybrid mellem selvhjælpsguide og
retorikhåndbog som forholder sig underfundigt sarkastisk til begge dele. Fokus
er på afsenders udbytte af sproglig udfoldelse i stedet for virkning på modtager
– en idé der fortjener ros. Med det
afsæt kombineres omfattende analyser af samfundets sprogkultur med basal
sprogpsykologisk indsigt og konkrete råd til læseren der som "vandrer ad
sprogets vej" kan opnå indflydelse og en mere positiv indstilling. Der er
mange skarpe pointer.” (RetorikMagasinet om anden p-udgave, 2010.)

 

”Man skal være varsom med at kalde en bog for 'årets
vittigste', men Kjøllers dynamiske og velskrevne anvisninger på, hvordan man
praktiserer Den Offentlige Tale er satire på højde med Parkinsons Lov. (Jacob
Ludvigsen i Ekstra Bladet om 1. udg., 1982.)

 

”Med "Sprogets vej til sindets fred" er der kommet
alvor i universitetslektoren, der her videnskabeligt fremsætter sit kærlige
budskab til menneskeheden og kaster lykken i armene på os. Det er genialt.
(Aase Holmquist i Fyens Stiftstidende om 1. udg., 1982.)

 

”Køb 2 eksemplarer af bogen og giv det ene til Deres
sekretær.” (Knud Overø, kronikanmeldelse i Børsen om 1. udg., 1982.)

 

Der er satire og politik, munterhed og alvor i den fikst og
underfundigt formede bog. (Aarhus Stiftstidende om 1. udg., 1982.)

 
***
Klaus Kjøller er
lektor i moderne dansk sprog og sprogbrug ved Københavns Universitet. Han har
specialiseret sig i politisk kommunikation og sprogbrug, og uddanner informationsmedarbejdere,
kommunikationsrådgivere, sproglige rådgivere, web-redaktører, pr-medarbejdere
og trænere og undervisere i skriftlig og mundtlig formidling. Han har skrevet bøger om manipulation, netværk,
spindoktorer og argumentation. Er siden 2011 kommentator ved Berlingske.

 

Læs mere på KlausKjoeller.dk.

Sider: N/A

Udgivelse: 2014 December

ISBN: 9788740406436

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder