53kr

EPUB

Opgøret

Af Birgitte Riber Christensen

Titlen henviser naturligvis til plottet, men den kunne for så vidt også være møntet på både den traditionelle hyggekrimi og den hårdere moderne skandinaviske udgave.

For med Opgøret skriver Birgitte Riber Christensen et befriende atypisk indspark i genren. Her er det psykologien, der er i højsædet. Molly har været offer for voksenmobning på sin tidligere arbejdsplads, og det er hun aldrig kommet sig over. Faktisk er hun nået til det punkt, hvor et hævnmord er den eneste realistiske forløsning, hun kan forestille sig. Men bogen belyser ikke kun, hvad hun gør, men også hvorfor hun gør det, og den maler således et realistisk og ovenikøbet sympatisk portræt af en morder.

Her er ingen bestialske psykopater og nøjeregnende sadister. Blot en desperat kvinde under et enormt psykisk pres. Og hendes oplevelser vil vække genklang hos mange læsere, der selv har oplevet, hvordan strømlining og profitmaksimering trumfer de medmenneskelige hensyn. Hun er heldigvis ikke repræsentativ for, hvordan vi opfører os – men hun er en advarsel om, hvad vi kan blive drevet til, hvis vi ikke bliver bedre til ikke at være værre mod hinanden.

Uddrag af bogen:

Dagen efter samtalen med Hans mødte Molly tidligt op til undervisningen, selvom hun var træt, angst og ikke i stand til at forholde sig til andet end det, som Hans havde fortalt hende. Det var utroligt, tænkte Molly tit flere år efter, at hun forlod stedet, at hun overhovedet havde været i stand til at undervise efter et af Kalles overfald, men selvom overfaldene påvirkede hende meget, så reddede hun sig altid igennem timerne. Tit ved hjælp af overheads, og selvom en studerende en gang udtalte, at hun var træt af, at Molly i perioder brugte så mange overheads, så havde hun været nødt til at bruge dem. De støttede hende på tidspunkter, hvor Kalles overfald var ved at lamme hende mentalt.

Om forfatteren:
Birgitte Riber Christensen (f. 1957) er cand.mag. i dansk og dramaturgi samt uddannet coach. Hun har bl.a. arbejdet med kommunikation, kultur, undervisning og ældre. Hun er bosiddende i Ebeltoft.

Sider: 319 Sider

Udgivelse: 2014 September

ISBN: 9788793270121

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder