Læs uddrag
Læs

Om mord KKK

En vinternat i 1811 myrdede John Williams en ung familie i London. To uger efter myrdede han en værtshusholder og dennes husholdning. Mordene var blodige og bestialske – men John Williams tog hemmeligheden om, hvorfor alle disse mennesker skulle dø, med sig i graven. Måske vidste han det ikke selv.

Thomas De Quincey var dybt fascineret af John Williams. Han opfattede ham som symbol på et aspekt ved vores civilisation og skrev i årenes løb fire essays, hvor han med John Williams som udgangspunkt og rød tråd diskuterede mordet og morderen som begreb.

Teksterne, der fik stor indflydelse på både 1800-tallets dekadente litteratur og eftertidens kriminallitteratur, er et festfyrværkeri af provokerende, barokke og begavede iagttagelser. Med den levende og dramatiske beretning om selve mordene som hjørnesten veksler De Quincey mellem livlig reportage, skarp psykologisk analyse og brillant satire og finder undervejs lejlighed til at diskutere både litteratur, æstetik og filosofi.

Thomas De Quincey (1785-1859) hører til den lyrisk-følsomme del af den engelske romantik, selvom han skrev samtidig med de senere så fremherskende revolutions­romantikere anført af Percy Bysshe Shelley og Lord Byron.

Sammen med En engelsk opiumbrugers bekendelser/Suspiria de profundis/Den engelske postvogn (Klim 2010) udgør denne bogs fire essays Thomas De Quinceys blivende bidrag til verdenslitteraturen.

93,70  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal128
Udgivelsesdato10 jun. 2011
Udgivet afKlim
Sprogdan
ISBN trykt bog9788779558762
ISBN epub9788771296167