94kr

EPUB

Nøglen til Rondo

Af Emily Rodda

fantasy-bøger af den eventyrprægede slags!

vigtigt!

drej kun nøglen tre gange rundt.

drej aldrig nøglen, mens musikken spiller.

tag aldrig spilledåsen op, mens musikken spiller.

luk aldrig låget, før musikken er holdt op med at spille.

den gamle spilledåse med dens strenge regler er omhyggeligt blevet ført videre gennem generationer i leos familie. miniaturemalerier af landsbyscenerier, mystiske skove, et slot på en bakketop og en dronning i en imponerende lang blå kåbe dekorerer spilledåsens sider. en hemmelighed skjuler sig under dens sortlakerede låg. nu tilhører spilledåsen leo. han respekterer dens regler, men det gør hans ikke-yndlingskusine mimi overhovedet ikke.

da reglerne bliver brudt bliver leos regelmæssige liv brudt for altid, da han og mimi sammen havner i et nervepirrende morads af udfordringer i den fantastiske verden kaldet – rondo.

nøglen til rondo er det 1. bind i fantasy-serien om rondo og den magiske spilledåse. fantasy-bøger, der indeholder alle de rigtige fantasy-ingredienser, fantasy-fans sætter pris på. læs et par anmeldelser her.

læs også de andre fantasy-bøger i serien slaget om rondo og troldmanden fra rondo.

lektørudtalelse:

anvendelse/målgruppe/niveau:
fantasyroman af den eventyrprægede slags. kan selvlæses fra ca. 11 år, men kan også anvendes til højtlæsning for en yngre aldersgruppe.

beskrivelse:
australske emily rodda, som vi især kender fra deltora-serierne, har her begået en vaskeægte fantasy-bog i den mere eventyragtige ende af genren. leo og mimi er fætter og kusine og tvinges til at være sammen, mens mimis forældre er på rejse. de kommer begge som mange andre i deres familie før dem ind i en anden verden, der eksisterer i en gammel spilledåse. her hersker den onde blå dronning, og de to kommer ud for mange spændende oplevelser og eventyr, før de kan vende hjem til deres egen verden. undervejs støder de på en række allusioner til kendte eventyr, og det er da også det eventyragtige, der præger denne fantasy-bog, hvad persongalleriet med talende dyr og fantasy-væsner også bidrager til. rodda formår at få bundet historiens mange ender godt op, og da fortællingen først er rykket over i fantasy-universet, er den spændende, medrivende og velfortalt i et levende og nuanceret sprog. god personkarakteristik og miljøbeskrivelse.

sammenligning:
nøglen til rondo er i familie med mange andre fantasy-bøger, hvor børn uforvarende finder passagen til en anden verden.

samlet konklusion:
velskrevet og underholdende fantasy-roman af eventyragtigt tilsnit. den spændende handling udspiller sig i et levende eventyrunivers med et stort og afvekslende persongalleri af dyr og mennesker, og spændingen fastholdes ved, at man konstant er i tvivl om, hvem der er de gode og hvem de onde.

pressemeddelelse:
det hele begynder med en spilledåse, som hovedpersonen leo langlander har arvet, fordi han anses for en fornuftig og ansvarlig person. det kan man til gengæld ikke sige om hans kusine mimi, og hun får hurtigt vendt op og ned på den trygge dagligdag ved straks efter sin ankomst hos leo at overtræde de fire forbud som leo har lovet at respektere, da han arvede spilledåsen:
drej kun nøglen tre gange rundt.
drej aldrig nøglen, mens musikken spiller.
tag aldrig spilledåsen op, mens musikken spiller.
luk aldrig låget, før musikken er holdt op med at spille

hvis du hører til dem der gaber af kedsomhed, når du støder på endnu en knopskydning i fantasy-genren, vil du med en til rimelig vished grænsende sandsynlighed opleve din skeptiske forhåndsindstilling blive gjort til skamme, når du går ombord i denne intelligente og humoristiske fortælling. historien er spændende og konsekvent, her er ingen løse ender eller ”hovsa, der fik jeg vist lige bragt noget på bane, som jeg må se at få afviklet”. alt går op i en højere enhed til slut, uden at det på nogen måde bliver forudsigeligt. figurtegningen er nuanceret og vedkommende, og det er relationen mellem personerne også.

god fornøjelse!

Udgave: 2. udgave

Sider: 200 Sider

Udgivelse: 2015 April

ISBN: 9788779163201

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder