48kr

EPUB

Når festen slutter

Af Kirsten Præst

Når festen slutter omhandler kvinden, Maria, der har giftet sig ind i et overklassemiljø, som hun ikke rigtig kan finde sig til rette i, men hun har, på den anden side, heller aldrig følt sig hjemme nogen steder. Maria er en meget smuk og levende kvinde, men også løssluppen, skruppelløs, konfliktsøgende og provokerende. Alligevel bliver mange tiltrukket af hendes besynderlige væsen, og hun tager dét, hun vil have fra de mænd og kvinder, som falder for hende, men hun skubber dem hurtigt fra sig igen, for hun ønsker slet ikke at knytte sig til nogen. Hun har tidligere i sit liv følt, hvordan, det var at elske betingelsesløst. Den ene svigtede hende, og den anden svigtede hun selv. Om forfatteren: Kirsten Præst er født den 1 marts 1960, og debuterede i 2009 med romanen Rejsen med den lille pige. Hun er oprindeligt uddannet indenfor sundhedsvidenskab, udover at være alternativ behandler. I 2007 valgte hun at forsøge sig som forfatter - hvilket indtil videre har resulteret i to bøger. Uddrag af bogen: Alle var så optaget af at se børnene slå løs på tønden, at ingen lagde mærke til, at Maria var kommet. Hun stod først utålmodigt og så på de små femårige drenge og piger tjatte lidt til tønden og tænkte, at uanset om de blev ved hele dagen, ville tønden dårligt kunne nå at få bare en enkelt skramme. Hun gik hen til den lille dreng, der lige havde slået til tønden, tog køllen ud af hånden på ham og begyndte at hamre løs på tønden. Det virkede som om, hun ikke kunne stoppe igen, og hun råbte en hel masse forfærdelige ord, som mange af børnene ikke vidste, hvad betød, og deres fine og fornemme mødre ville til enhver tid benægte, at sådanne ord indgik i deres eget ordforråd. Maria fik hurtigt ordnet tønden, og der drattede en masse slik ud af den, hvilket fik børnene til at råbe begejstret, mens de samlede det op fra jorden. Maria spejdede et sekund rundt for at finde et nyt "offer" og begyndte derefter at smadre hegnet ind til naboen. Ingen forsøgte at stoppe hende.

Udgave: 1

Læseprøve: http://samples.pubhub.dk/9788792801425.epub

Sider: 286 Sider

Udgivelse: 2012 Marts

ISBN: 9788792801425

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder