309kr

EPUB

Morderens abe

Af Jakob Wegelius

Det er nat i Lissabons havn.
I gaslygternes skær flygter en mand. Hans navn er Alphonso Morro, og han bærer på en hemmelighed, som mægtige kræfter for enhver pris vil holde skjult.
Forfølgeren nærmer sig. Og får fat i kraven på ham. Kampen er forbi på et øjeblik. Morro falder ud over kajkanten og forsvinder i floden Tejos sorte strømhvirvler.
Snart hviskes der i natten om, at der er blevet begået et mord. Men der spredes også et andet og endnu mere uhyggeligt rygte: Et eller andet sted i havnekvarterernes gyder og stræder gemmer sig en gal og blodtørstig menneskeabe: Morderens abe!

Presse:
En abe fortæller - stemningsmættede mordgåder og ensomme eventyr


Sømanden Koskela og hans maskinmester, gorillaen Sally Jones, er efter et forlis strandet i et havnekvarter i 1900-tallets Lissabon og vikles ind i skumle affærer med både anarkister og smuglere, før Koskela bliver anklaget og dømt for mordet på den mystiske Alphonso Morro.

Sally Jones er overbevist om, at hendes ven er uskyldig og helt alene må hun nu forsøge at finde svarene på en række spørgsmål: Hvem var egentlig Alphonso Morro? Er han virkelig død? Og hvordan skal hun redde sin ven? Sally Jones kan ikke tale men har et følelsesliv så rigt som noget menneske. Den elskelige abe nedskriver sin historie på en gammel Underwood nr. 5 skrivemaskine, og vi følger hende på et hæsblæsende eventyr gennem natlige havnekvarterer, over store oceaner til mysterierne ved en indisk maharajas hof.




Sally Jones’ rejse er gengivet så duftene fra Lissabons gyder og havets skumsprøjt stiger op fra papirets sider, og fortællingen når samtidig at runde en række af 1900-tallets tekniske landvindinger og periodens historie i det hele taget. Men Morderens abe handler lige så meget om ensomhed, venskab og fællesskab som om mordgåder og teknik. For Sally Jones er en ensom abe, men hun lærer at klare sig selv og undervejs finder hun venner, både mennesker og aber, som hun kan være ensom i verden sammen med.

Jakob Wegelius´ nye roman Morderens abe er en selvstændig fortsættelse af Den fantastiske historie om Sally Jones. Den har modtaget den prestigefyldte svenske Augustprisen Nordisk Råds børne- og ungdoms litteraturpris 2015. Det er Jakob Wegelius selv, der illustrerer med stiliserede og stemningsmættede sort/hvide tegninger.

Lektørudtalelse:

Kort om bogen:
Spændende og fascinerende bog om gorillaen Sally Jones, der aldersmæssigt spænder vidt. For børn, unge og evt. voksne - kan bruges som oplæsning for børn fra 8 år. Nyd denne fremragende bog!

Beskrivelse:
Gorillaen Sally Jones og hendes menneskeven, Mester, bliver uforvarende rodet ind et politisk komplot. Baggrunden er Portugal i 1910, hvor kong Manuel II er afsat. Sammensværgelsen "Det Monarkistiske Broderskab" vil med vold genindføre kongedømmet. Mester anklages for at have dræbt Alphonso Morro, der er medlem af "Det Monarkaistiske Broderskab". Sally ved, at Mester er uskyldig. Hun får mistanke om, at Alphonso Morro ikke er død og følger et spor, der fører til både Egypten og Indien. I Indien bliver hun kammeradjudant og flymekaniker hos en stenrig maharaja. Men stadig har Sally kun et mål: At finde Alphonso Morro.

Vurdering:
En fantastisk, velskrevet og spændende bog. Endnu engang viser Jakob Wegelius, hvilken formidabel fortæller, han er. Man kan næsten ikke stoppe læsningen. De mange tegninger er i særklasse. Et fabelagtigt eventyr af den gode "gammeldags" slags. Én af disse forførende skrøner, man aldrig glemmer. Et mesterværk! Forlaget skriver: Bogen er fra 6 -12 år. Jeg mener, at man mindst skal være 8 år for at få udbytte af bogen.

Andre bøger om samme emne/genre:
Handlingen og de flotte s/h illustrationer har mindelser om tegneserien "Felix" af Jan Lööf. Bogen er en selvstændig fortsættelse af billedbogen Den fantastiske historie om Sally Jones.

Til bibliotekaren:
Denne bog fortjener formidling og udbredelse. Indkøbes maksimalt!
Lektør: Vera Hollerup

Sider: 624 Sider

Udgivelse: 2015 November

ISBN: 9788779163386

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder