113kr

EPUB (kr.113,00)

Trykt udgave (kr.146,00)

Men du kom ikke tilbage

Af Marceline Loridan-Ivens

Enestående og bevægende vidnesbyrd fra en af de sidste Holocaustoverlevere.

 

”Du kommer nok tilbage, for du er ung, men jeg gør ikke,” sådan siger Marcelines far til hende, da de arresteres og deporteres i april 1944. Marceline er 15 år gammel. Hun sendes til Birkenau, han til Auschwitz. Hun overlever, han gør ikke. Nu 87 år gammel har hun skrevet sine erindringer i form af et brev til sin far. Med ekstraordinær klarhed mindes hun de rædsler, de gennemlevede, gaskamrene, den uundgåelige brutalisering, men også farens ubetingede kærlighed, som ansporede hende til at overleve. Hun skriver om, hvordan det er at komme tilbage, og om at leve videre i en verden, der ikke vil høre, om at engagere sig sager, der er større end hende og om at finde sit kald. Og hun skriver om den antisemitisme, som hun frygter, er på vej tilbage i Europa.

Men du kom ikke tilbage er en personlig og dybt bevægende beretning, fuld af kærlighed og urokkelig overlevelseskraft - et unikt vidnesbyrd og måske det sidste af sin art.

Bogen blev en fænomenal succes i Frankrig, hvor den blev hyldet af anmelderne og på få måneder blev solgt i mere end 60.000 eksemplarer.

Pressen skriver:

»Den frie brevstil og erindringsblanding, dens gru og varme, er sensitivt og artistisk velberegnet.
Hvis kommunikationen med hendes slægtninge svigtede, er den nu for læseren fuldkommen klar og ikke til at komme udenom.«
– Torben Brostrøm, Information

»”Du skal vide, at jeg faktisk har været et muntert menneske”, lyder bogens første sætning, henvendt til den døde fader. Datidsformen gør det klart, at det er hun ikke mere. […] Det er kun en ganske lille flig af et håb, der er tilbage, og det gør vidnesbyrdet til stærkt foruroligende læsning.«
**** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

»Et mesterværk, man holder vejret, mens man læser bogen.« 
L'Express

»Man bliver rystet, bevæget og lamslået.« 
Le Nouvel Observateur

»Denne bog er måske en af de vigtigste, du kommer til at læse i år!«
****** – Femina

Sider: 96 Sider

Udgivelse: 2016 Januar

ISBN: 9788763843126

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder