193kr

EPUB

Limbo

Af Troels Gjerrild

Selvom man har fundet den bedste kandidat til at lede sin virksomhed, er der ingen garanti for succes. Men succesen rykker tættere på, hvis man sørger for, at den nye leder er klar fra første dag. Det er kritisk, men almindeligt, at bruge måneder på at gøre en ny direktør klar; toplederen bærer ansvaret fra dag et, og derfor skal han eller hun også være beslutningskompetent fra første færd.

Troels Gjerrild afmonterer i denne bog myten om de første 100 dage og viser, hvordan grundig forberedelse før tiltrædelsesdagen – i limbo-perioden – sikrer, at den nye direktør faktisk er parat fra start og sparer virksomheden betydelige omkostninger.

Bogen henvender sig til de virksomheder, som står over for et lederskift ogg til de ledere, der overvejer eller befinder sig midt i et jobskifte. Limbo – Gør den nye topleder klar fra dag 1 beskriver, hvordan bestemte indsatser på særligt opportune tidspunkter i rekrutteringsforløbet øger den nye direktørs beslutningskompetence mest og hurtigst muligt.

Der er konkrete råd og huskelister samt personlige beretninger fra ni danske topledere, som videregiver deres erfaringer med jobskiftet. F.eks. fortæller CEO Klaus Holse, at han vandt en måneds arbejdstid på den forberedelse, han gjorde i limbo-perioden, da han skiftede fra Microsoft til SimCorp. Og nok så vigtigt vandt han også fire måneders refleksion; vel at mærke uden den daglige drifts afbrydelser. ”Klaus Holse udnyttede limbo-perioden til at stille spørgsmål – og det er fornuftigt, for så snart man er tiltrådt, forventes man at have alle svarene.”, siger Troels Gjerrild.

Det er omkostningsfuldt for en hvilken som helst virksomhed, hvis den øverste ledelse ikke er beslutningskompetent, så det betaler sig at bruge limbo-perioden ordentligt – også for toplederen, som giver sig selv et uvurderligt forspring ved allerede på dag 1 at kende nøglemedarbejdere, kunder, projekter, strategi, værdier og kultur. Opskriften står i Limbo – Gør den nye topleder klar fra dag 1.



Udgave: Edition 1

Læseprøve: http://samples.pubhub.dk/9788702133066.epub

Sider: N/A

Udgivelse: 2013 April

ISBN: 9788702133066

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder