67kr

EPUB

Kongedømmet Abestoria

Af Bjarne Steen Christensen

I en fjern galakse, lysår fra jorden, findes en ukendt verden, og her ligger landet Kongedømmet Abestoria. I denne verden lever menneskelignende skabninger, som er halvt menneske, halvt primat.

Bogens første afsnit handler om pigen Sally, der en råkold vinterdag fortvivlet forlader sit barndomshjem efter farens korporlige og uretfærdige afstraffelse af hende. Under en forrygende snestorm flygter hun ud ad landevejen op mod den gamle landsbykirkegård. Her søger hun tilflugt på en bænk over for sin tvillingebror Noahs og sin oldemors gravsteder. Mens Sally sidder skælvende af kulde på bænken, kan hun pludselig skimte en pigeskikkelse i en tynd hvid kjole, som står foran et stort egetræ og smiler til hende.

Som i utallige andre nærdødsoplevelser, der opleves af mennesker verden over, udspiller handlingen sig herefter i en vidunderlig verden i efterlivet. Her genforenes Sally med sine afdøde slægtninge: hendes elskede oldemor og hendes tvillingebror Noah, som døde af en kræftsygdom og forlod livet i en tidlig alder. Også hendes hest Sulle møder sin ejer igen. Senere i handlingen ankommer de to søskende til Kongedømmet Abestoria.

Uddrag af bogen
Sally opdagede også noget andet underligt: Hun bevægede sig med en utrolig lethed. Ja, hun svævede faktisk gennem luften, idet hun gled ned gennem hullet under det store egetræ.

De to piger befandt sig nu i en slags tunnel, hvor væggene og loftet var besat med små, strålende sten, som oplyste tunnelen i alle regnbuens farver. Et uimodståeligt, klart, hvidt lys skinnede som tusindvis af små sole for enden af tunnelen, og Sally følte sig draget hen mod lyset, som et lille barn drages mod en kærlig mors favn. Pigen greb Sallys hånd, og de bevægede sig langsomt frem mod lyset, hånd i hånd. Sally følte samtidig, at en vidunderlig ro og en berusende lykkefølelse gennemstrømmede hendes krop.

Om forfatteren
Bjarne Steen Christensen (f. 1946) er opvokset i Nordvestkvarteret i København. Er bankuddannet og har fungeret som mellemleder. En række mystiske oplevelser i forbindelse med et tragisk dødsfald i den nærmeste familie førte efter en årrække til, at han gik i gang med at skrive bogen. Handlingen er delvist inspireret af disse oplevelser.

Sider: 437 Sider

Udgivelse: 2015 Oktober

ISBN: 9788793395459

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder