180kr

EPUB

Kampen om Menneskerettighederne

Af Anette Faye Jacobsen

Menneskerettighederne har aldrig haft større betydning, end de har i dag. De seneste 50 år er menneskeretten gået fra at være fine ord på papir til at få konkret indflydelse på næsten alle aspekter af vores liv. Men med større betydning er også fulgt mere modstand. Væk er tidligere tiders blinde tro på internationalt samarbejde og ubrudt vækst for friheder og rettigheder. I dag bliver menneskerettighedsprojektet kritiseret fra flere sider. Kampen om menneskerettighederne er en debatbog, som nuancerer og problematiserer de mange højaktuelle spørgsmål, der stilles til menneskerettens rolle; den diskuterer de risici, den repræsenterer, og de potentialer, den rummer. Menneskeretten har sat grænser for dansk politik på kontroversielle områder som udlændinge og strafferet. Dansk lovgivning gennemføres konsekvent med henvisning til ”Danmarks internationale forpligtelser”, og danske domstole henviser langt oftere til den Europæiske Menneskerettighedskonvention end til Grundloven. Der går næppe en dag, uden at ”konventionerne” påberåbes i forhold til det ene eller andet politiske spørgsmål. Idealisterne peger på, at de fine ord og vedtagelser ikke levnes mange chancer i den køligt kalkulerende realpolitik, der hersker blandt magtfulde politikere og erhvervsfolk. Modsat mener mange, at udviklingen er gået for langt, og at især de internationale domstole udfordrer den nationale suverænitet. En stor gruppe udviklingslande kritiserer desuden menneskerettighederne for at være et politisk projekt, der skal presse vestlige normer og værdier igennem på globalt plan. Bogens redaktører, Anette Faye Jacobsen og Steven Jensen, er tilknyttet Institut for Menneskerettigheder. Det samme er bogens øvrige bidragydere: Thomas Gammeltoft-Hansen, Jonas Christoffersen, Eva Ersbøll, Janne Jakobsen, Rikke Frank Jørgensen, Peter Vedel Kessing, Stéphanie Lagoutte, Eva Maria Lassen, Marie Juul Petersen og Peter Scharff Smith.

Udgave: 1. e-bogsudgave

Læseprøve: http://samples.pubhub.dk/9788712053736.epub

Sider: 155 Sider

Udgivelse: 2016 Marts

ISBN: 9788712053736

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder