Jeg er Kina

I en lejlighed i London med udsigt over et larmende, livfuldt og farverigt marked sidder oversætteren Iona Kirkpatrick. Her har hun sit hjem og sin arbejdsplads. Hun er i gang med at oversætte et kinesisk brev til engelsk, og ordene vokser frem for hendes øjne og under hendes fingre: ”Kæreste Mu. Solen er brandvarm, gamle lortehimmel. Jeg føler mig tom og nøgen. I min sjæl er der ingenting bortset fra billedet af dig. Jeg skriver til dig fra et sted jeg endnu ikke kan fortælle dig om …” I et interneringscenter for immigranter i Dover sidder den landflygtige kinesiske musiker Jian og afventer en ukendt skæbne. Fra Beijing sender hans kæreste Mu det ene desperate brev efter det andet for at lokalisere ham; hendes sidste erindring om ham er da de sammen var til en rockkoncert hvor Jian stod på scenen. Indtil det kinesiske statslige politi stormede salen. Mens Iona lag for lag udfolder historien om disse to kinesiske elskende – fra deres første flirt på universitetet i Beijing til Jians deltagelse i marcherne i Jasmin-revolutionen – synes Mu og Jian at fjerne sig mere og mere fra hinanden. Iona derimod synes at føle sig mere og mere levende. Fortryllet og omtåget af deres romance sætter hun sig for at bringe dem sammen igen, men tiden er ved at løbe fra hende … Jeg er Kina er fortællingen om to elskende – adskilt af verdenshavene og af et undertrykkende politisk regime – som desperat forsøger at finde vejen tilbage til hinanden. XIAOLU GUO: født 1973 i Kina og opvokset i en kinesisk lavt uddannet familie på landet, hvor forældrene som noget helt selvfølgeligt var medlemmer af Kommunistpartiet, men hvor hendes far begik den ”fejltagelse” at blive grebet af fransk impressionistisk kunst og selv begynde at male. Herfor blev han, der havde været medlem af Kommunistpartiet siden sit 18. år, sendt i rismarkerne til tvangsarbejde og genopdragelse under Kulturrevolutionen. Af samme grund ønskede forældrene, at børnene skulle styre under den politiske ”radar”. Derfor var det et chok, da både Xiaolu Guo og hendes bror som veluddannede og belæste unge blev politisk interesserede, og hendes bror sluttede sig til studenteroprøret på Tiananmen Pladsen (Den Himmelske Freds Plads) i 1989. Xiaolu Guo er uddannet på Beijing Film Academy, som hun blev optaget på i 1993. Hun har udtalt, at hun her studerede Jean-Luc Godard og Pier Paolo Pasolini, mens hun planlagde at hoppe af til Vesten. Hun er i dag romanforfatter, filminstruktør og essayist. I alle disse genrer beskæftiger hun sig med det større spørgsmål om at finde et rum til individets stemme i det moderne, post-revolutionære Kina. Bor i dag i London.