110kr

EPUB

Hvis du fløjter efter nordlyset

Af Hans Jakob Helms

Bjørn, en ung dansk journalist, vikles ind i et eventyr om magt og oliemillioner. Vi befinder os i Arktis i begyndelsen af 1980’erne. Grønland har fornylig fået hjemmestyre, og også andre steder i den arktiske verden gryer en politisk frigørelsestrang, samtidig med at de første store oliefund finder sted. Den alaskanske inuk Amaroq tager Bjørn med på en hæsblæsende rejse ud i verden, fra Grønland via Danmark til Canada, Alaska og England. En rejse, som skal vise sig at få skæbnesvangre følger for Bjørns fremtid, for hans forhold til kærligheden – og sin egen samvittighed. Bjørn beretter 20 år senere hele dette begivenhedsforløb for sin 18-årige datter, Ida, og mens historien fra 1982 blotlægges, udfoldes forståelsen af datidens hændelser og konsekvenserne af dem langsomt hos Bjørn selv og hans familie, og 2002-delen af romanen får langsomt lige så stor vægt som historien fra fortiden. De to fortællinger fletter sig sammen i en flydende strøm gennem bogen, og tilbage står den afslørede politiske betaling og hjerteskærende kærlighedshistorie, der tilsammen har været Bjørns pris for at kaste sig uvidende ud i en anden kultur og en anden verden end den, der er hans. Prisen for hans naive fløjten efter nordlyset. Hans Jakob Helms er født i Ammassalik i Østgrønland i 1949. Som barn af danske forældre voksede han op dels i Grønland dels i Danmark. Uddannet cand.mag. i dansk sprog og litteratur samt etnografi fra Aarhus Universitet. I mere end 30 år har han arbejdet i og for Grønland, og har opbygget et stort kendskab til grønlandske forhold, arktiske problematikker og international politik. Hans Jakob Helms er i dag politisk rådgiver for Siumuts medlem i Folketinget.

Læseprøve: http://samples.pubhub.dk/9788792790316.epub

Sider: N/A

Udgivelse: 2014 Juni

ISBN: 9788792790316

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder