Læs uddrag
Læs
Lyt til uddrag
Lyt

Helbredelsens psykologi

Om hjernens evne til at helbrede kroppen

HELBREDELSENS PSYKOLOGI giver os et fascinerende og videnskabeligt velfunderet indblik i, hvorfor alternativ behandling får folk til at få det bedre. I sin øjenåbner af en bog dykker den anerkendte britiske videnskabsjournalist Jo Marchant dybt ned i den nyeste forskning og stiller spørgsmålene: Er tilhængere af alternativ behandling på vildspor eller har de fat i noget? Kan vores tanker, tro og følelser påvirke vores fysiske helbred? Kan vi træne hjernen til at helbrede kroppen? Jo Marchant rejser verden rundt og taler med læger, patienter og forskere. Vi lærer, hvordan meditation kan afhjælpe depression og demens; hvordan sociale relationer øger levealderen; og hvordan patienter som oplever omsorg fra andre kommer sig hurtigere efter en operation. Vi er med, når en transplanteret patient beroliger sit fjendtlige immunforsvar med duften af lavendel og vi møder børn, hvis ADHD kan holdes i skak med den halve dosis medicin, hjulpet af placebo-effekten. HELBREDELSENS PSYKOLOGI er Jo Marchants første bog på dansk.
284,33  DKK
Køb trykt bog
 
Udgave1
Trykt sideantal372
Udgivelsesdato17 mar. 2016
Udgivet afGyldendal
Sprogdan
ISBN trykt bog9788702143096
ISBN epub9788702143102
ISBN lydbog9788702190595