176kr

EPUB

Frank

Af Ingunn Aamodt

Josefine kommer med hjem til klassekammeraten Casper og opdager, at det meste af det store, fine hus er aflåst. Casper fortæller, at ingen har lov at gå derind. Sådan er reglerne, og sådan har det altid været. Men Josefine bliver nysgerrig, og sammen med Casper opdager hun den forfærdelige grund til, at døren har været låst i mange år.
Marv & ben er råskummel læsning for de modigste: Kun for dem!
Så tjek hellere under sengen, hav lommelygten klar, kryb godt ned under dynen og forbered dig på isnende gys.

Frank er bind 2 i gyserserien MARV & BEN. Første bind var Dukken af Ingunn Aamodt.

Marv & ben er råskummel læsning for de modigste – og kun for dem!
Så tjek hellere under sengen, hav lommelygten klar, kryb godt ned under dynen og forbered dig på isnende gys.

Lektørudtalelse:
Kort om bogen:

Da Frank var i live, forvoldte han sin egen datters død, og han er ikke blevet mere mild som spøgelse. Det må Josefine sande, da hun besøger klassekammeraten Caspar, som bor i Franks gamle hus. Gys. Fra 11 år.

Beskrivelse:
Josefine og Caspar går i 8. klasse. En dag inviterer Caspar Josefine med hjem. Flere rum er aflåste og intet er i stand til at gro i haven. Caspar indvier langsomt Josefine i husets dunkle hemmelighed, og sammen beslutter de sig for at undersøge sagen. Måske de sammen kan ophæve forbandelsen? Bogen er en del af serien "Marv og Ben", som er selvstændige bøger, hvor indholdet er gys, gru og uhygge. Det er forskellige forfattere, der skriver bøger til serien. Denne bogs forfatter har tidligere udgivet bøger i serien, senest Marv & ben - dukken.

Vurdering:
Bag den mystiske forside gemmer sig et godt gys. Gyset bliver langsomt bygget op og kulminerer til sidst i et brag af uhygge. Rammen er uforklarlige hændelser, uhyggelige begivenheder i fortiden og en slutning, der får historien til at hænge rigtig godt sammen. Bogen har korte sætninger og et let sprog og er derfor hurtigt læst.

Andre bøger om samme emne/genre:
Der findes et utal af gyserbøger, der på samme måde underholder kortfattet og effektivt fx serien Gåsehud. "Marv og Ben" har skiftet forlag, og dette er andet bind fra det nye forlag. Selvom forsiden har ændret layout, er tone og indhold stadig det samme.

Til bibliotekaren:
Underholdende gys med effektive virkemidler. Fortjener en plads blandt de andre gyser-bøger. Anbefales.

Lektør: Stine Veisegaard

Sider: 104 Sider

Udgivelse: 2015 Oktober

ISBN: 9788779163324

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder