53kr

EPUB

Farvel til fortiden

Af Hanne Bistrup

En roman om menneskers 
forskellige daglige liv og kamp 
for at få fodfæste i hverdagen.

"Farvel til Fortiden" er en roman om en gruppe menneskers liv, der ændrer sig overraskende på grund af en stor, uventet arv. Personerne bliver alle involveret i nye, uventede oplevelser. Begivenheder, der finder sted i verden uden for Danmark, kommer også til at spille en stor rolle.
Men først og fremmest handler denne roman om menneskers daglige liv og kamp for at få fodfæste i hverdagen. Den handler om de nære relationers betydning, om hvordan de udvikles og afvikles i takt med tiden og ydre begivenheders uforudsigelige indblanding i vores liv. Den handler også om den forførelse, der kan ligge i at tro, at materielle goder opfylder alle vores behov.

De fleste vil kunne nikke genkendende til episoder, som måske ligner noget, de selv har oplevet fra deres eget liv. Det er en roman, der foregår lige her og nu. Det er med til at gøre den vedkommende og aktuel. De menneskelige følelser og reaktioner, der ligger bagved, er der imod evig gyldige.
156 sider, blødt omslag m/flapper.

Bogen er en selvstændig fortsættelse af "Fru Terkelsens Testamente"

Om forfatteren:
Hanne Bistrup er cand. psych. og forfatter. Som nummer syv i en søskendeflok er hun vokset op med mange mennesker omkring sig. Hun bevæger sig rundt i mange forskellige miljøer og lader sig inspirere af mennesker og begivenheder, som hun møder på sin vej. Musik har været en trofast livsledsager. Hun har sunget i et jazz band, spillet folkemusik, hun har skrevet sange, og hun har været med til at arrangere musikfestivals. Efter et langt arbejdsliv samler de kreative interesser sig nu udelukkende om at skrive.

Uddrag af bogen:
Rachel vågner ved et højt brag og lyden af glasskår, der splintres. Hun rejser sig forvirret op. Hvad i alverden sker der nu? Midt på gulvtæppet ligger der en brosten, hvordan er den kommet der? Hun vender sig om i slowmotion og ser den syvarmede lysestage ligge på gulvet. Nogle af lysene er faldet ud og triller langsomt væk. Flammerne er heldigvis slukket i faldet. Det ægte tæppe kan ikke brænde, men der er kommet et par mørke pletter fra de glødende væger. Der er et stort hul i vinduet ud til natten, og lange, tynde streger løber fra hullet i midten og ud i alle retninger. Det ligner et stort edderkoppespind. Rachel er alt for chokeret til at reagere. Hun står med fødderne fastfrosset til gulvet og mærker kulden, der kommer væltende ind. Da hun endelig kommer til sig selv, finder hun telefonen frem og ringer til Camilla. Hun er der fem minutter efter.

Sider: 157 Sider

Udgivelse: 2013 December

ISBN: 9788793076686

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder