Dræbende applaus (Tenoren)

125kr

Trykt udgave

Dræbende applaus (Tenoren)

Af Øystein Wiik

Blodet virkede fantastisk naturtro. Angsten i Medinas blik tolkede man som udsøgt skuespilkunst. Medina kom på be- nene med et desperat udtryk i ansigtet, som et såret vilddyr. Han holdt sig for struben og vaklede usikkert hen mod orkestergraven. Publikum applauderede. Aldrig havde man set større indlevelse hos en scenekunstner på Den Norske Opera! Så slap han grebet om sin hals, og hans varme blod pumpede ud ad det åbne sår med en kraft som en højtryksspuler. En stråle ramte Poikonen i ansigtet.
Din satan! råbte dirigenten. Hvad er det, du laver? Poiko- nen gned ihærdigt sine øjne, men det varme, tyktflydende blod blændede ham. Han spyttede fortvivlet. Din perverse tenordjævel!
Tosca kom styrtende ind på scenen og skreg af fuld hals, et skrig fyldt af dødsangst. Glemt var alt om skønsang. De har slået ham ihjel! De har dræbt James Medina!

Den verdensberømte tenor James Medina bliver skudt ned for åbent tæppe, mens han står på scenen i Operaen i Oslo. Drabet bli- ver optakten til en række voldsomme hændelser, som sender chok- bølger gennem den internationale operaverden. En forrygende og hæsblæsende krimidebut fra norske Øystein Wiik, der som interna- tional operasanger og skuespiller kender miljøet indefra.

Øystein Wiik skriver næsten til det høje C i sin debut som krimiforfatter. - Dagbladet

En tur i operaen bliver definitivt ikke det samme efter det hér. - Moss Avis

En thriller fra den internationale operaver- den, som er spækket med energi fra første til sidste side og med et særdeles opfindsomt plot. Afviklingen af plottet og finalen er fuldt på højde med Henning Mankell. - Nordic Bookblog

Dræbende applaus ligner ikke den gængse nordiske krimiroman, som gerne er socialrealistisk anlagt. Der er noget anderledes evenyrligt over Wiiks debut (...) Han udviser stor opfindsomhed og legesyge, og bogen har det, som løfter denne type spændingshistorie: en overraskende og forrygende slutning. At romanen skildrer noget så eksotisk som det internationale operamiljø, gør heller ikke historien mindre interessant, ligesom det er godt at vide, at den er skrevet af en mand, som ved, hvad han taler om. Wiiks store erfaring med opera afspejler sig ikke bare i hans tekniske kundskab. Man mærker også hans erfaring i at opbygge dramatiske scener og hans evne til at lade plottet udvikle sig i uventede retninger. Wiik holder højt tempo hele vejen, og resultatet er en sand page- turner. Hele tiden har han nye overraskelser
i ærmet, og hver gang man tror, man har regnet drillerierne ud, afdækkes et nyt lag i historien. Der er ikke andet for end at råbe dacapo! - Bokspeilet

OM FORFATTEREN
Øystein Wiik (f. 1956 i Norge) er uddannet skuespiller og sanger. Han har arbejdet ved teatre og operahuse i store dele af Europa. Han slog igennem i 1989-90 som Jean Valjean i musicalen Les Misérables på Det Norske Teatret i Oslo, en rolle han ligeledes spillede i Wien og London. I 1993 oplevede han stor succes i Danmark som Tordenskjold på Gladsaxe Teater (i stykket af samme navn skrevet af James og Adam Price). Han var desuden i to år tilknyttet Den Jyske Opera i Aarhus. Sammen med komponisten Gisle Kverndokk har Øystein Wiik skrevet flere musicals, blandt andet Sofies verden baseret på Jostein Gaarders roman og Jorden rundt i 80 dage efter Jules Vernes klassiker. I 2010 debuterede han som forfatter med DRÆBENDE APPLAUS, som blev modtaget med stående ovationer i Norge og solgt til udgivelse i Tyskland, Holland og Danmark. Den blev ligeledes nomineret til den fornemste norske krimipris, Rivertonprisen. I 2011 udkom Øystein Wiiks anden bog, Slakteren.

Lytteprøve: http://samples.pubhub.dk/9788711358696.mp3

Sider: N/A

Udgivelse: 2013 August

ISBN: 9788711358696

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder