206kr

PDF

Dit liv - Dit ansvar

Af Catharina Ilene Damgaard

dit liv – dit ansvar – hvad din mor og far (eller andre) skulle have fortalt dig
www.ditliv-ditansvar.dk

en bog til alle teenagere!


her kan du se indholdsfortegnelsen:

velkommen til din bog

at være ung og blive voksen
selvværd og selvtillid
skab din identitet
medierne og deres indflydelse på dig
prøv livet af – ønsk, drøm og tro

en mindfuld teenager
kys livet
tankerne styrer – hvis du lader dem gøre det
fra bevidstløshed til bevidsthed
teknikker og øvelser til hverdagen

kærlighed og kærlige relationer
familie
venskaber
ensomhed
kærester

seksualitet
solosex
første gang
god sex
obs ved sex
prostitution og overgreb

din stil og din krop
personlig stil
livsstil
kroppen
om mad og drikke
psykiske diagnoser og misbrug

dannelse
uddannelse
ungdomsarbejde
at rejse er at leve
medmenneskelig ordentlighed
praktisk ordentlighed

nytting viden
det offentlige
økonomi
shopping – muligheder og rettigheder
når du flytter hjemmefra

held og lykke med dit videre liv - tag ansvar!

litteraturliste
site-henvisninger og telefonnumre



her kan du læse indledningen til bogen:

velkommen til din bog
bogen her er til dig, der er mellem 13 og 19 år og altså ikke længere er noget barn, men heller ikke voksen endnu. du er ung, og du er teenager, og du er derfor i en tidsepoke, der har sin helt egen ret.

du er ansvarlig for dit eget liv. det er derfor vigtigt, at du tager stilling til livet, hvad du mener og synes, og handler ud fra det. kun du ved, hvad der er det rigtige for lige netop dig lige nu og i ethvert givent øjeblik – ikke dine forældre, din ungdomsvejleder, din lærer, pædagog, læge eller nogen som helst anden. de skal give gode råd og vejledning, og faktuelt er det dine forældre, der bestemmer over dig, til du bliver 18 år. men du skal leve dit liv, eksperimentere, tænke dig om og mærke dig selv. hvis – eller når – du brænder fingrene, så gør det klogt, og lad vær med at gentage noget, der ikke virker for dig.

du har et ansvar over for dig selv, men du er også en del af de fællesskaber og relationer, du indgår i. og alle parter i en relation har et ansvar for, hvordan relationen er – og dit ansvar vokser i takt med din alder. det er ikke altid en let proces, og sommetider savner man et godt råd. her i bogen finder du svar på nogle af de ting, som dine forældre eller andre voksne måske godt ved, men som de måske ikke lige har fået fortalt dig.

i bogen kan du ikke undgå at læse om eller få en fornemmelse af mine holdninger og syn-spunkter. men bogens formål er ikke at forsyne din hjerne med fasttømrede trossætninger, meninger eller informationer. jeg ønsker ikke at overbevise dig om noget som helst, men jeg vil gerne være med til at gøre dig klogere på dig selv.

hvad jeg skriver i bogen, er måske ikke i overensstemmelse med, hvad du er vant til at høre, eller hvad dine forældre eller fx dine lærere mener og synes. måske vil bogen af samme grund af og til irritere dig. andre gange kan du måske genkende noget af dig selv i bogen, måske endda blive bekræftet i, at du ikke er så anderledes end de fleste andre. begge dele kan være en måde at blive klogere på dig selv på.

det er tit, når vi møder noget eller nogen, der er anderledes end os selv, at vi bliver lidt klogere på, hvem vi egentligt selv er – altså klogere på vores identitet på lige det tidspunkt. netop fordi du lever – oplever, tænker, føler og handler – så ændrer du dig hele tiden. det er faktisk en ret skøn tanke, at vi hele tiden skaber os selv om og om igen og aldrig er helt den samme. det giver en fantastisk mulighed for hele tiden at genopdage eller genopfinde sig selv – hele livet igennem. dette kan du måske særligt nu, hvor du er ung, og rigtig mange muligheder ligger foran dig, fordi du endnu ikke har bundet dig hårdt op med fast partner, gæld, forpligtelser, årelange faste boligydelser og sådanne ting.

verden er fuld af snæversynede voksne – lad vær med at blive en af dem!

bogen har otte kapitler, der handler om noget, der er værd at overveje og nyttigt at vide, når man er ung. i flere af kapitlerne finder du gode links, hvor du kan læse mere om det aktuelle emne eller finde andre beslægtede informationer. der er også forskellige øvelser koblet op på mange af kapitlerne. giv dig selv lov til at prøve dem af, som du har lyst til.

bogen er ikke skrevet ud fra laveste fællesnævner, så der kan sagtens være ord og begreber, du ikke helt forstår – men så søg på det, og bliv klogere. noget synes du måske, er meget svært, om andet tænker du måske, at det kunne have været godt at læse for et par år siden. det er svært at skrive til alle teenagere og ramme alle lige præcist – jeg prøver at ramme så godt jeg kan – og hvis det ikke lykkes helt i forhold til dig i alle kapitler, så bær over med mig. jeg er nu sikker på, at alle kan finde noget i bogen, der er meningsfuldt – også dig.

ideen med bogen er, at du efter at have læst den ved mere, end du vidste før – både om, hvem du selv er og vil blive, og om, hvordan du kan gebærde dig i dette mærkelige noget, som vi kalder livet. du kan selvfølgelig læse hele bogen, men du kan også fint nøjes med nogle få kapitler – og så kan du bruge den til at slå op i, når du lige mangler viden om et eller andet. du skal også være opmærksom på, at der bagerst i bogen er en liste med henvisninger til steder, hvor du kan søge flere råd og mere vejledning.

hvis du har gode ideer eller forslag, som du synes skal være en del af næste udgave af bogen, eller hvis du har en anerkendende eller kritisk bemærkning eller kommentar – så vil jeg rigtig gerne høre fra dig. du kan nå mig på mit site www.ditliv-ditansvar.dk og på facebook på siden dit liv – dit ansvar. du kan også følge bloggen www.blog.ditliv-ditansvar.dk. jeg håber på at høre fra dig!

god læselyst – og god fornøjelse med bogen!



her er tekst om bogen henvendt til forældre:

denne bog er en mulig brik, du kan lægge i det sammensurium af brikker, du som forælder eller voksen kan lægge for at hjælpe den unge med at blive den bedst mulige udgave af sig selv.

med bogen giver du det unge menneske en basisviden inden for en række væsentlige områder. naturligvis er bogen ikke en erstatning for direkte dialog med den unge – men den kan hjælpe på vej og også danne udgangspunkt for en dialog om alt lige fra pligter til etikette og fra personlig grænsesætning til økonomistyring.

jeg ved af egen erfaring, at det kan være svært at få sagt og gjort alt det, der egentligt hører en voksenrolle til. de unge er heller ikke altid lige tilnærmelige, og det kan være svært lige at finde overskuddet og den rette tid til at få formidlet alle sine guldkorn. og de lærer det jo nok. men selvom det er de unges eget liv, så har vi som forældre og voksne i sagens natur en vigtig rolle at spille som rollemodeller og inspiratorer - også når det kommer til at give slip og lade dem tage ansvaret for deres eget liv. med denne bog kan du slå to fluer med et smæk. både give viden og inspiration til, at den unge kommer nærmere til sin egen kerne og skubbe i retning af, at den unge lærer at tage mere ansvar for sit eget liv.

Udgave: 1. udgave

Sider: 132 Sider

Udgivelse: 2014 April

ISBN: 9788799729814

e-handelsfonden


Gratis levering over 300kr

Når du køber for 300 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder