78kr

Trykt udgave (kr.78,00)

EPUB (kr.83,00)

Det norske job

Af Øbro & Tornbjerg

Kriminalpsykologen Katrine Wraa venter sit første barn sammen med efterforskeren Jens Høgh. Hun er lige vendt tilbage fra sin suspendering, da der kommer efterretninger om, at en undsluppen dansk drabsmand og smugler, Jim Hellberg, er blevet set i Caribien.

For Katrine er Jim Hellberg ikke en hvilken som helst gangster. Han er skyld i, at hun måtte slå en mand ihjel i selvforsvar, da hun var med til at afsløre den kriminelle organisation, som Hellberg stod i spidsen for. Jim Hellberg er flygtet til paradis: Seagrape Island, en lille ø i De Britiske Jomfruøer i Caribien. Men han savner sin seksårige søn, Lukas, og han ved ikke, om han nogensinde vil få ham at se igen. Jorden brænder under ham, fordi en orkan har ødelagt det strandhotel, han har bygget, og politiet har beslaglagt hans pengereserver.

En dag ankommer en forførende norsk skibsrederdatter, og en ide, der involverer en brutal colombiansk narkohandler, tager form i Jim Hellbergs hoved. Men intet går som planlagt, og snart er Lukas i hænderne på colombianerne, der arbejder ud fra mottoet "tillid er godt, men et gidsel er bedre".

Det amerikanske narkopoliti jagter colombianeren, Jens Høgh jagter Hellberg, Katrine leder desperat efter Lukas, og britisk politi ønsker dem alle hen, hvor kokabladene gror. En international magtkamp i krigen mod narko, og en ondskab, der synes at være af en anden verden, tørner sammen med jagten efter en forsvunden lille dreng og en gangster, der (måske) ønsker at blive et bedre menneske.

Dette er fjerde selvstændige bog i bestsellerserien om Katrine Wraa. Tidligere bøger i serien er Skrig under vand, der i 2010 vandt Politikens Store Krimikonkurrence, Djævlens ansigt og Evas sidste nat. Den anmelderroste serie er solgt til udgivelse i fem lande.

Om forfatterne:
Jeanette Øbro Gerlow er uddannet jordemoder og senere kommunikationsuddannet. Hun har arbejdet som konsulent og projektleder.

Ole Tornbjerg har læst kommunikation og er uddannet filmproducer. Han har i mange år arbejdet som instruktør, producer og producent i tv- og filmbranchen. Parret er gift og har tre børn.

 

Sider: 344

Udgivelse: 2015 Juli

ISBN: 9788740025309

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder