110kr

EPUB

Det fælles bedste

Af Jonas Norgaard Mortensen

Den traditionelle måde at tænke politik og samfund på er ved at have udspillet sin rolle. Vi har brug for nogle nye pejlemærker for, hvordan vores private og fælles liv kan være, vokse og virke. Det indebærer et opgør med både en sig-selv-nok-individualisme, en forbrug-gør-mig-lykkelig-materialisme og en staten-klarer-tingene-passivisering.

Der er et alternativ: Personalismen er et glemt, men gyldent menneskesyn, der forsøger at indkredse, hvad et menneske er, og tage de sociale og samfundsmæssige konsekvenser af det. Det bygger bl.a. på Martin Buber og Emmanuel Levinas’ tænkning og har været en inspirationskilde for Martin Luther King, Desmond Tutu og andre store skikkelser i den nyere historie.

Mennesket er ifølge personalismen relationelt, engageret og værdigt. Personen og relationen mellem personer er udgangspunktet for alt: Mennesket har en iboende værdighed, og den gode relation mellem mennesker er afgørende for det gode, engagerede liv og det gode samfund.

Personalismen er stort set ukendt i Danmark. Derfor forsøger Jonas Norgaard Mortensen på samme tid at introducere personalismen, vise dens idéhistoriske ophav, fortælle om dens tænkere og praktikere – samt vise, at personalismen har et yderst relevant bidrag til debatten om samfundets udvikling i dag.

”Jeg bliver helt rystet og samtidig bevæget over, at personalismen, hvis eksistens jeg ikke har kendt før nu, synes at være den røde tråd, der går igennem alt, hvad jeg brænder for og har brændt for, så længe jeg kan huske. Bogen rammer mig lige der, hvor hjertet banker, tårekanalerne sidder og modet til at forandre blusser op.” Journalist Karen Lumholt

Sider: 128 Sider

Udgivelse: 2014 Februar

ISBN: 9788793062009

e-handelsfonden


Gratis levering over 399kr

Når du køber for 399 kroner eller mere, er fragten gratis hvis du vælger at få din pakke leveret med GLS

100 % genbrugspapir

Alle vores produkter er med til at bevare og udvikle skovområder

Gå ikke glip af de gode tilbud

Få vores nyhedsbrev og få de gode tilbud, rabatkoder og spændende nyheder